Ledige
Online kommunikation - ledige
God kommunikation er alfa og omega for virksomheden og kan skabe det positive image, som du og din virksomhed vinder med på et konkurrencepræget marked.
På faget Online kommunikation lærer du at lægge en strategi samt at planlægge og producere digitalt indhold til nettet, der skaber engagement og opbygger relationer.
Du arbejder ligeledes målrettet med både content strategi og produktion af digitalt indhold, som f.eks. videoer, billeder, blogs og indhold på sociale medier. U lærer at udvikle en content strategi og en publiceringsplan, som styrer den måde virksomheden arbejder med sit indhold på.
Det er gratis for dig at deltage, hvis:
- Du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
- Eller har ret til en uddannelse via en jobplan (og har en godkendelse fra din a-kasse eller jobcenter).
Du får bl.a. viden og forståelse for:
- Digitale kommunikations- og contentstrategier
- Content marketing
- Webjournalistik
- Visuel kommunikation – f.eks. billeder og video
- Søgemaskineoptimering af indhold (SEO)
- E-bøger og digitale magasiner
- Blogging
- Indhold på sociale medier
- Brugerindsigt og segmentering
Værdi for dig
-
Du opnår en større viden omkring content strategi og content produktion
-
Du tilegner dig kompetencerne til at udvikle en content strategi samt publiceringsplan
-
Du får evnerne til at producere digitalt indhold, som f.eks. videoer, billeder, blogindlæg og indhold på sociale medier.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-