Akademiuddannelse i Salg & markedsføring
E-mail marketing
Spørger du folk, der har en god portion praktisk erfaring med online marketing, så fortæller de typisk, at e-mail marketing er en af de mest effektive metoder til markedsføring.
Overhovedet.
Har du en målgruppe, der sidder ved computeren til daglig?
- Vil du gerne sælge din målgruppe noget?
- Vil du gerne skabe relationer til din målgruppe?
- Vil du gerne positionere din organisation stærkt og styrke jeres brand?
- Vil du gerne informere din målgruppe eller påvirke den med ny viden – måske til ændret adfærd?
- Vil du gerne tilbyde din målgruppe værdi?
Så er der al mulig grund til at tage arbejdet med E-mail markedsføring seriøst. Det er billigt, og det giver resultater.
På denne 4-dages uddannelse arbejder du praktisk med din egen e-mail marketing. Uanset om du er begynder eller let øvet, så får du sat turbo på denne del af din markedsføring.
E-mail marketing kan tages som et selvstændigt fag eller som en del af Akademiuddannelse i Salg & markedsføring.
04/10 2023 kl. 09:00-15:15
05/10 2023 kl. 09:00-15:15
11/10 2023 kl. 09:00-15:15
12/10 2023 kl. 09:00-15:15
Hvad er E-mail marketing?
E-mail marketing er en billig, nem og ikke mindst målbar måde at markedsføre din virksomhed på. Metoden er utrolig effektiv, og konverteringsraten er høj i forhold til den minimale investering - men det kræver, at du kan skrive tekster med klare budskaber, og at du løbende måler effekten af dine nyhedsbreve og justerer dem til din målgruppe, hvis du vil have succes med dine mails.
E-mail marketing er effektiv, men det kræver, at du kan skrive tekster med klare budskaber, og at du løbende måler effekten af dine nyhedsbreve og justerer dem til din målgruppe, hvis du vil have succes med dine mails.
Dét lærer du i faget E-mail marketing
I faget E-mail markering lærer du netop at skrive tekster, der sælger. Du bliver i stand til at skrive emnelinjer, der vækker nysgerrighed og arbejde med klare handlingbudskaber, der får kunderne til at gøre lige præcis det, du ønsker!
Du lærer, hvordan du opbygger en liste, og hvordan du kan skabe relevant indhold, så dine modtagere får lyst til at åbne, læse og handle på dine emails. Du lærer også strategien bag at automatisere dele af din E-mail marketing.
Bemærk, at der ikke er tale om et teknik-kursus. Du lærer altså ikke at sætte nyhedsbreve og automatiserede flows op i et bestemt system.
Du lærer derimod at producere relevant indhold til din e-mail marketing, at designe et indbydende layout og at opbygge din e-mailliste med interesserede abonnenter.
Faget E-mail marketing giver dig følgende kompetencer:
- Strategi og analyse i forhold til E-mail marketing.
- Opbygning af e-mailliste.
- Værdifuldt indhold, der skaber interesse og engagerer målgruppen.
- Tekstproduktion, sprog og målgruppe.
- Kunsten at skrive en emnelinje.
- Lær at sælge i dine nyhedsbreve.
- Nyhedsbreve som værditilbud til din målgruppe.
- Strategien i automatiserede e-mailflows og triggers.
- At teste og måle din E-mail marketing.
- Relevant jura.
Styrk dig selv og din virksomhed med E-mail marketing
- Du lærer at skabe resultater med en af de billigste og mest effektive former for online marketing.
- Du lærer at planlægge, opbygge og eksekvere e-mailkampagner, der skaber salg.
- Du lærer at bruge nyhedsbreve, som en del af virksomhedens værditilbud (særligt relevant for dig, der for eksempel arbejder i det offentlige, i en interesseorganisation eller i en forening).
Hvem er faget E-mail marketing tiltænkt?
Faget er for alle, der arbejder med online marketing. Måske er du allerede lidt i gang med e-mail marketing og ønsker at booste din indsats. Måske har du besluttet dig for at komme i gang og ønsker at gøre det rigtigt fra starten.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
Undervisere
-
Jeannette RefstrupPR- og kommunikationsrådgiver hos Strup & Strup. Underviser i kommunikation og e-mail marketing.