Nu bliver det gratis at få bevis på dine erfaringer
Erfaring har stor værdi. Og din opsparede viden kan vise sig at være yderst nyttig, hvis du har lyst til at gå i gang med en videregående uddannelse på akademi- eller diplomniveau.
Du kan nemlig godt komme ind på en uddannelse uden at opfylde de formelle adgangskrav. Eller måske kan du tage uddannelsen hurtigere end ellers, fordi din erfaring kan kompensere for ét eller flere fag.
Fakta
En realkompetencevurdering består af en række forskellige trin, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer i forhold til en bestemt uddannelse eller et fag i uddannelsen.
Dine reelle kompetencer består af de færdigheder, som du har fra dit arbejdsliv, din skolegang, dine uddannelser, dine kurser – og tilmed dit fritidsliv.
Vær opmærksom på at dine erfaringerne kan blive vægtet forskelligt afhængig af, om du søger en uddannelse på akademi- eller diplomniveau.

Gitte Valentin Sørensen er uddannelseskoordinator hos IBA. Hun glæder sig over, at det fra 2024 bliver gebyrfrit for alle at få vurderet de kompetencer, de ikke i forvejen har et stykke papir på.
Det kræver dog, at du først får en realkompetencevurdering hos IBA Erhvervsakademi Kolding – eller en anden institution, som tilbyder videregående uddannelser.
Og den gode nyhed er, at det nu bliver gjort helt gratis for dig at få foretaget en vurdering af dine færdigheder. Realkompetencevurderingen giver dig et bevis på den viden og erfaring, som du ikke i forvejen har et stykke papir på.
- Vi har mange, som bliver glade, når de oplever, at deres år på jobmarkedet godt kan bruges som adgangsbillet til en uddannelse. Med en realkompetencevurdering får de mulighed for at bygge oven på eller skubbe deres karriere i en helt ny retning, siger Gitte Valentin Sørensen, som er uddannelseskoordinator hos IBA.
Det er en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, at det fra 2024 skal være gratis at få en realkompetencevurdering. Du får lavet vurderingen på det uddannelsessted, hvor du planlægger at tage en uddannelse.
11/10/2023
Kontakt
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-