Kompetenceudvikling
Kompetenceudvikling er en nøgleopgave for ledere og HR-medarbejdere i fremtidens organisationer. I faget lærer du at planlægge, gennemfører og evaluere kompetenceudviklingsaktiviteter. Du får også kompetencer til at facilitere læringsprocesser i din organisation.
Kompetenceudvikling kan læses som et selvstændigt fag eller som en del af Akademiuddannelse i HR.
På faget Kompetenceudvikling, arbejder vi med at se din afdelings kompetencer mere nuanceret, så du som leder kan arbejde mere effektivt med de enkelte medarbejderes kernekompetencer og dermed med organisationens komplementære kompetencer.
Vi giver dig også metoder og konkrete værktøjer til at identificere fremtidens nødvendige kompetencer i din branche, så du som leder og HR-medarbejder kan udvikle din afdelings kompetencer mod virksomhedens fremtidige strategi.
Du får bl.a. viden og forståelse for
-
Perspektiver på læring og kompetencer.
-
Afdækning af virksomhedens kompetencebehov.
-
Kompetenceudviklingsaktiviteter.
-
Effektsikring og måling.
-
Facilitering og ledelse af læringsprocesser.
Værdi for dig
- Du får viden om, hvilke faktorer der er afgørende for værdien af kurser og uddannelser og bliver i stand til at effektsikre og måle på kompetenceudviklingsaktiviteter.
Værdi for din arbejdsgiver
- Du bliver i stand til at se sammenhæng mellem virksomhedens forretningsmæssige udfordringer og behovet for kompetenceudvikling.
Målgruppe
Faget Kompetenceudvikling er egnet for HR-assistenter, HR-medarbejdere og andre med HR-relaterede opgaver, som ønsker at dygtiggøre sig og skabe værdi inden for HR-feltet. Du arbejder enten direkte med HR-opgaver, skal arbejde med det i fremtiden eller også er du leder med ansvar for et team eller en afdeling. Du ønsker at dygtiggøre dig inden for feltet, da du ved at kompetenceudvikling bliver et direkte konkurrenceparameter i fremtidens marked.
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Human Resource. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Hvis du læser Akademiuddannelse i Ledelse kan du tage dette fag som valgfag.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Studieordning pr. august 2022 (Revideret)
Studieordning pr. 30. marts 2022
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63