Spilteknologi

Fra design til realisering. Denne uddannelse lærer dig grundlæggende programmeringsteknikker, så du kan udvikle enkle computerspil med både 2D og 3D grafik.

På uddannelsen Spilteknologi får du teknikker og metoder til udvikling af computerspil med simple designs. Du lærer desuden at implementere og optimere både lyd og grafik i dine spildesigns.

Uddannelsen giver dig overblik over spilindustriens udvikling, så du kan bidrage til spilprojekter med viden og teknikker. Du lærer forskellige spilgenrer og game-engine skabeloner til det praktiske udviklingsarbejde.

Der er ingen hold i øjeblikket.

Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold

Fornavn

Efternavn

Email

Tlf:

For at indgå i spilprojekter skal du have praktisk viden om spiludvikling. Under uddannelsen arbejder du praksisorienteret med arbejdsteknikker til design af computerspil og metoder til realisering.

Du lærer om:

  • Grundlæggende spiludvikling
  • Spildesign
  • Programmeringsteknikker
  • Elementer i computerspil
  • Interaktionsformer
  • Game-engine skabeloner
  • Historisk udvikling i spilindustrien

Værdi for virksomheden

  • Du udvikler designs og realiserer dem for virksomheden
  • Du arbejder praktisk med programmering af computerspil
  • Din virksomhed får den nyeste viden inden for spilteknologi

Målgruppe

Denne uddannelse er for alle med interesse i design og udvikling af computerspil. Du kan være ansvarlig for udviklingsprojekter, eller du indgår i samarbejdet omkring design og innovation i virksomheden. Du kan også være konsulent for virksomheder og have interesse i altid at have fingeren på pulsen inden for den nyeste teknologi.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Informationsteknologi. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU) eller en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Desuden anbefaler vi, at ansøgere på AU i Informationsteknologi har faglige forudsætninger svarende til matematik niveau C samt engelsk niveau C.

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.