Skatteret
Lær at opgøre skat for lønmodtagere og selvstændige personer.
Akademifaget Skatteret er et valgfrit modul på Akademiuddannelsen i Skatter og afgifter.
Når du arbejder inden for skatteområdet, er det vigtigt, at du har en dyb forståelse for skatteret. Modulet giver dig en grundlæggende forståelse for direkte skatter samt primære retskilder.
Det primære fokus i modulet er på lovgivning inden for beskatning af fysiske personer. Gennem undervisningen bliver du rustet til at løse problemstillinger inden for indkomstskatteområdet og vurdere den subjektive skattepligt for fysiske personer samt at kunne opgøre den skattepligtige indkomst for det enkelte individ.
Herudover opnår du bred viden omkring retsprincipperne, metode og lovgivningsteknik inden for dansk indkomstbeskatning.
Skatteret er et valgfag på Akademiuddannelse i Skatter og afgifter. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
23/10 2023 kl. 09:00-16:00
30/10 2023 kl. 09:00-16:00
06/11 2023 kl. 09:00-16:00
13/11 2023 kl. 09:00-16:00
20/11 2023 kl. 09:00-16:00
27/11 2023 kl. 09:00-16:00
04/12 2023 kl. 09:00-16:00
18. december 2023
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Skatteforvaltningsloven
- Skattesystemet
- Subjektiv skattepligt
- Indkomstopgørelsen
- Kapitalgevinstbeskatning
- Erhvervsbeskatningen
Værdi for dig
- Du opnår en grundlæggende forståelse primære retskilder og direkte skatter
- Du får viden omkring lovgivning inden for beskatning af fysiske personer
- Du opnår kompetencer til at løse problemstillinger inden for indkomstskatteområdet
Værdi for din arbejdsgiver
- Forståelse for direkte skatter og primære retskilder
- Kompetencerne til at vurdere den subjektive skattepligt for fysiske personer
- Viden inden for opgørelse af den skattepligtige indkomst for den enkelte person
Målgruppe
Modulet er for dig, der arbejder inden for skatteområdet og gerne vil tilegne dig en dybere forståelse samt flere kompetencer inden for faget skatteret. Du har måske ansvar for økonomi i en mindre eller mellemstor virksomhed. Du er muligvis selvstændig bogholder. Eller du er ansat i en bank og vil have et bredere kendskab til økonomi.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Skatter og afgifter. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Studieordning
Studieordning for akademiuddannelse i Skatter og afgifter 2021 (PDF)
Tidligere studieordning:
Akademiuddannelse i Skatter og afgifter 2013 (PDF)
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.