Samtalen som redskab
Skab synlige resultater med samtalen i centrum.
Faget er et valgfag på akademiuddannelsen i HR
I faget lærer du at gennemføre produktive samtaler, give feedback i konfliktløsningssituationer og benytte kommunikation som udviklingsværktøj. Du bliver skrap til at bruge coachingteknikker i praksis og bliver bevidst omkring etik i forskellige samtale situationer.
Du får et solidt indblik i kommunikationens afgørende betydning for virksomhedens fortsatte HR-udvikling. Vi arbejder med praksisnære problemstillinger og specifikke samtaleteknikker, så du bliver i stand til at anvende teknikker i din egen dagligdag og være med til at udvikle samtaler i din virksomhed.
Samtalen som redskab er et valgfag på Akademiuddannelse i HR. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
Dette hold er målrettet dig, der er i job. Se hold for ledige >>
22/01 2024 kl. 09:00-15:15
23/01 2024 kl. 09:00-15:15
29/01 2024 kl. 09:00-15:15
30/01 2024 kl. 09:00-15:15
05/02 2024 kl. 09:00-15:15
06/02 2024 kl. 09:00-15:15
19/02 2024 kl. 09:00-15:15
20/02 2024 kl. 09:00-15:15
Uge 10
Faget giver dig kompetencer og konkrete værktøjer, som er en uundværlig del af HR-medarbejderens arbejde og som ruster dig til at afholde konstruktive samtaler med medarbejderne.
I virksomheder kan der tit opstå konflikter, især på tværs af afdelinger, og med dette fag bliver du i stand til at håndtere vanskelige samtaler, samt analysere årsagerne og vurdere metoderne til løsning af konflikterne.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Samtale- og kommunikationsteorier
- Coaching og udviklingsorienterede samtaler
- Etik og psykologi i samtaler
- Medarbejdersamtaler, konflikthåndtering og feedback
- Dialogværktøjer
Værdi for dig
- Konkrete værktøjer til at afholde konstruktive samtaler med medarbejderne
- Kompetencer inden for coaching
- Værktøjerne til at håndtere vanskelige samtaler
- Erfaring med konfliktløsningssituationer
Værdi for din arbejdsgiver
- Du styrker virksomhedens interne kommunikation og relationer
-
Du bidrager til bedre effektivitet ved at minimere antallet af misforståelser igennem mere og bedre dialog
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, der arbejder med kommunikation og mennesker i din hverdag. Det kan være, at du er HR-medarbejder og ønsker konkrete teknikker til at blive en bedre formidler. Det kan også være, at du besidder en rådgivende og/eller coachende funktion og gerne vil have mere teoretisk viden på området.
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Human Resource. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Hvis du læser Akademiuddannelse i Ledelse kan du tage dette fag som valgfag.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Studieordning pr. august 2022 (Revideret)
Studieordning pr. 30. marts 2022
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63