Revision og Årsrapport

Lær at lave en årsrapport for en klasse B virksomhed

Du får et overordnet kendskab til årsregnskabsloven og med hjælp i udvalgte regnskabsvejledninger bliver du i stand til selv at udarbejde en årsrapport for en klasse B virksomhed.

Derudover bliver du i stand til at deltage i en revisionsplanlægning, udføre konkrete revisionshandlinger for de mest almindelige områder i en årsrapport samt udarbejde forslag til konklusionen på revisionsopgaven.

Du lærer også at kombinere din faglige viden med en metodemæssig indsigt med henblik på at kunne analysere og vurdere praktiske problemstillinger i forbindelse med finansiel rådgivning.

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Fornavn

Efternavn

Email

Tlf:

Indhold i faget:

  • Udvalgte bestemmelser i Årsregnskabsloven for klasse C virksomheder
  • De mest almindelige bestemmelser i Revisorloven, som er styrende for revisors arbejde
  • Opbygning og systematik i revisionsstandarder

Målgruppe

Faget er for dig, der ønsker viden og indsigt til at deltage i en revisionsplanlægning og udføre konkrete revisionshandlinger på de mest almindelige områder i en årsrapport.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.