Produktionsplanlægning
Bliv i stand til at omsætte virksomhedens strategier for servicering af markeder og for produktion til processer inden for produktionsplanlægning, herunder tage hensyn til virksomhedens produktionsteknologi og produkter.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Hvordan virksomheden arbejder med markedsstrategi og produktionsstrategi og hvordan det stiller krav til valg af metode til produktionsplanlægning og til gennemløbstid.
- Du kommer til at kende til strategisk/taktisk behovsplanlægning og kapacitetsplanlægning.
- Du forstår forskellen på behov for planlægning i MRP- og ikke-MRP miljøer – herunder enkombination - kan forstå ny praksis, ny central anvendt teori og metode samt kunne forstå områdets anvendelse af teori og metode inden for produktionsplanlægning.
- Du får forståelse for produktionsgrundlag og dets indflydelse på produktionsplanlægning og de teknologiske muligheder til støtte for produktionsplanlægning.
- Du bliver i stand til at omsætte virksomhedens strategier for servicering af markeder og for produktion til processer inden for produktionsplanlægning, herunder tage hensyn til virksomhedens produktionsteknologi og produkter.
Værdi for dig
- Du får redskaberne til at kunne analysere virksomhedens behov for produktionsplanlægning og segmentering af produkter samt anvende nutidige centrale metoder og værktøjer, der knytter sig til produktionsplanlægning.
- Du bliver i stand til at vurdere praksisnære problemstillinger og opstille samt vælge løsningsmuligheder samt formidle produktionsplanlægningsbehov og –resultater til relevante interessenter i virksomheden.
Værdi for din arbejdsgiver
- Analysere sig frem til og anvende relevante metoder til produktionsplanlægning i virksomheden med fokus på kundebehov.
- Deltage i fagligt og tværfagligt udviklingsarbejde i virksomheden med formålet at få produktionsgennemførelse til at matche markedsbehov.
- Tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til produktionsplanlægning og den ramme planlægningen udføres i.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)
Tidligere studieordning (2020):
AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)
Tidligere studieordning (2017):
AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)
Studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter en tidligere studieordning, kan afslutte uddannelsen efter disse tidligere regler op til 6 år efter det seneste modul er afsluttet, eller afslutte uddannelsen efter den nye studieordning.
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-