Akademiuddannelse i Ledelse
Procesfacilitering
Få værktøjer til at skabe et engageret miljø og velfungerende grupper.
Faget procesfacilitering giver dig værktøjer til at kunne facilitere større og mindre grupper, og du lærer, hvordan du får skabt et miljø, hvor du får det optimale ud af alle deltagerne.
Vi har blandt andet fokus på kommunikation og læringsrum og ikke mindst på din egen måde og stil, når du faciliterer.
Faget procesfacilitering er et valgfag på Akademiuddannelsen i Ledelse, men kan også læses selvstændigt.

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Ledernes KompetenceCenter.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Facilitering som metode og facilitering i praksis i organisatorisk kontekst.
- Interpersonel kommunikation og udviklende feedback.
- Rollen som facilitator.
- Teoretisk og praktisk forståelse for de vigtigste discipliner og kernekompetencer i facilitering.
- Etik og moral i facilitering i organisationer.
- Gruppepsykologisk forståelse.
- Beslutningsprocesser, koncensusdannelse og konflikthåndtering.
- Effektfulde værktøjer til facilitering af grupper.
Hvilken viden får jeg via faget "Procesfacilitering"?
-
Du får værktøjer til at kunne facilitere større og mindre grupper.
-
Du lærer, hvordan du får skabt et miljø, hvor du får det optimale ud af alle deltagerne.
Værdi for din arbejdsgiver
-
Få værktøjer til at skabe et engageret miljø og velfungerende grupper.
-
Fokus på kommunikation og læringsrum.
Hvem henvender faget sig til?
Faget er for dig, der ønsker en række teknikker og modeller, som du kan benytte som leder til at skabe læring, udvikling og resultater.
Faget er for dig, der gennem en grundlæggende viden om praksis og anvendelse af metode og teori inden for facilitering, ønsker at blive i stand til at reflektere over din egen stil som facilitator, og dermed kunne designe læringsrum, der skaber de bedste rammer for involvering, læring og resultater.
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Du kan også sammensætte din uddannelse på tværs af retningerne. Se mere om den fleksible akademiuddannelse her
Læs mere om akademiuddannelsen i Ledelse.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Ledelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt uddannelsesforløb.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Studieordning pr. 1. januar 2023
Studieordning 2022 revideret juni 2022
Studieordning pr. 24. marts 2022
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-
-