Organisering

Vil du lære at organisere og lede mindre teams? Her får du forståelse for opgaven og en række praktiske værktøjer.

Som leder af udviklingsprojekter er din evne til organisering essentiel. Denne uddannelse giver dig viden og metoder til at organisere processerne i projektet og til at sammensætte individer i projektgruppen.

Organisering lærer dig de centrale teorier og metoder til at arbejde med motivation i gruppeprocesser. Du lærer at opstille løsningsmuligheder og udvælge relevante metoder til organisering.

Denne tilmelding er for dig der er i job. Se tilmelding for dig, der er ledig >>

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Fornavn

Efternavn

Email

Tlf:

LOGO: Byg oven på, fagmoduler for faglærte

 

Byg oven på dit svendebrev med en praktisk uddannelse for faglærte.

En akademiuddannelse gør dig endnu bedre til det, du er god til.

Læs mere om 'Byg Oven På'

Med den rigtige sammensætning af dit team, får du et godt samspil i gruppen, og det er en afgørende forudsætning for succes med resultaterne.

Du får bl.a. viden og forståelse for

  • Gruppedynamikker
  • Styringsprocesser
  • Samspil i grupper
  • Ledelse og motivation
  • Problemløsning

Værdi for dig

  • Du opnår erfaring med ledelse og organisering af mindre teams
  • Du får værktøjerne til at sammensætte det bedste team for at opnå de største resultater
  • Du lærer om metoder der kan hjælpe med at styrke motivationen i teamet

Værdi for din arbejdsgiver 

  • Din virksomhed er fokus for dit arbejde, og du arbejder praktisk med organisering af teams i din virksomhed
  • Du styrker virksomhedens udviklingsmuligheder og konkurrenceevne

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der har brug for kompetencer til organisering af virksomhedens projekter og drift. Du kan være afdelingsleder, eller måske arbejder du som projektleder med ansvar for projektstyring og projektledelse.

Bæredygtighed skal skabe værdi for virksomhederne

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Læs mere om akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion

Tag et webinar

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

­

Studieordning

AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)

Tidligere studieordning (2020):

​AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)

Tidligere studieordning (2017):

AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)

Studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter en tidligere studieordning, kan afslutte uddannelsen efter disse tidligere regler op til 6 år efter det seneste modul er afsluttet, eller afslutte uddannelsen efter den nye studieordning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.

Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
  • Dorthe Krogh
    Dorthe Krogh
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser aftenhold
Hold dig opdateret. Tilmeld nyhedsbrev