Ledelse i praksis
Skab overblik og udvikling i en ellers travl og udfordrende hverdag.
Faget er et af de obligatoriske fag på akademiuddannelsen i ledelse.
I faget arbejder du med dig selv som leder. Du får indblik i forskellige lederroller og bliver bevidst om din egen ledelsesstil. Du får også viden om motivation og om, hvordan du bedst kan motivere dine medarbejdere.
Faget indeholder også undervisning i kommunikation, hvor du får redskaber til at arbejde bevidst og konstruktivt med kommunikation og konflikthåndtering i hverdagen. Samtidig får du et indblik i, hvilke forventninger dine kolleger og medarbejdere har til dig og din lederrolle.
Du bliver i stand til at analysere de ledelsesmæssige problemstillinger, som du møder i din dagligdag og giver dig værktøjerne til at løse dem.
Denne tilmelding er for dig, der er i job. Se tilmelding for dig, der er ledig >>
- Daghold
- Aftenhold
15/03 2021 kl. 09:00-15:15
16/03 2021 kl. 09:00-15:15
22/03 2021 kl. 09:00-15:15
23/03 2021 kl. 09:00-15:15
12/04 2021 kl. 09:00-15:15
13/04 2021 kl. 09:00-15:15
06/04 2021 kl. 09:00-15:15
20/04 2021 kl. 09:00-15:15
Michael fortæller: hvorfor det er så fedt at undervise i Ledelse i praksis:
Om faget Ledelse i praksis
Du forbedrer din evne til effektivt at analysere de enkelte situationer, og du kan nemt omsætte værktøjerne fra uddannelsen til brug i din daglige ledelse af medarbejdere. Det bliver uundværlig viden i din praktiske ledelse på jobbet, og du vil hurtigt se mærkbare resultater.

Du lærer om:
-
Lederstile og lederroller
-
Motivation
-
Situationsbestemt ledelse
-
Personlig planlægning og delegering
-
Kommunikation
-
Konflikthåndtering

Værdi for virksomheden
-
Du bidrager til bedre kommunikation og færre konflikter i dagligdagen
-
Du styrker virksomhedens konkurrenceevne ved at arbejde bevidst med ledelse og udvikling
-
Du øger medarbejdertilfredsheden og effektiviteten ved at motivere og udvikle medarbejderne
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, der ønsker grundlæggende ledelseskompetencer; herunder indføring i ledelsesformer og -værktøjer. Ledelse i praksis er for dig, der allerede har ledererfaring, og som gerne vil have et bedre teoretisk fundament for din lederrolle, og for dig, der er på vej ind i en ny rolle og ønsker at opnå større ledelsesfaglig indsigt, og som muligvis er ved at uddanne sig til merkonom i ledelse.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Ledelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt uddannelsesforløb.
Faget afsluttes med en erhverscase og efterfølgende mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Studieordning pr. 6. juli 2020
AU i Ledelse (PFD)
Tidligere studieordning pr. 25. juni 2020
AU i Ledelse (PDF)
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Undervisere
-
-
-
Michael GadegaardUnderviser i Ledelse i praksis, Kommunikation i praksis samt Marketingplanlægning og -forhandling
-
René BoisenIndehaver af RBBoisen Underviser i Det strategisk lederskab, Ledelse i praksis og Organisation og arbejdspsykologi
Kontakt
-
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63