Innovativ praksis
I dette fag lærer du at indføre løsninger, som er både opfindsomme og kreative. Du træner dine evner til at gøre det sammen med dine kolleger.
Du får støtte til at fokusere på at udvikle nye løsninger - på tværs af faggrupper. For eksempel inden for velfærdsteknologi, sundhedsinnovation, rehabilitering og demens. Du kommer til at arbejde med forskellige metoder og teorier, der træner dig i at være kreativ sammen med andre. Derudover vil du lære at skrive en problemanalyse, som tager udgangspunkt i et specifikt område fra dit eget arbejde.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- At skabe og udvikle noget sammen med andre - og på den måde se om jeres arbejde kan gøres lidt smartere. At skrive en analyse af et specifikt problem inden for et bestemt område, som du gerne vil forbedre.
- Hvordan mennesker opfører sig, når de påvirkes af forandringer.
- Hvordan du prøver nye ideer af og indfører dem.
Værdi for dig
- Større opfindsomhed og kreativitet, når der skal indføres nye løsninger
- Du lærer om forskellige metoder og teorier, der kan hjælpe dig med at være kreativ sammen med andre
- Kompetencerne til at udvikle en problemanalyse
Værdi for din arbejdsgiver
- Nyeste viden indenfor kreative problemløsninger
- Mulighed for udarbejdelse af problemanalyser fra konkrete situationer i virksomheden under forløbet
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Tidligere studieordning (januar 2018):
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.