Innovation i praksis
Hvad skal der til for at din afdeling og din virksomhed kan skabe en udviklende og fremtidssikret forretning gennem innovation? Og hvordan kan I organisere innovationsarbejdet på bedst mulig vis? Det er nogle af de svar, vi sammen skal finde i faget Innovation i praksis.
Vi arbejder konkret og praktisk med hele innovationsprocessen, herunder hvordan du kan lede dig selv, dit team og din afdeling i den givne innovationsproces. Vi undersøger også, hvordan du kan udvikle nye måder at idéudvikle, skabe en bedre organisering af innovationsprocesserne og hvordan du kan motivere til deltagelse heri.
Med metoder og værktøjer fra faget er du rustet til at understøtte udvikling og innovationen i din dagligdag. Dermed kan du hjælpe til, at I er på forkant af trends i markedet og skabe mere værdi for jeres kunder.
Læs Innovation i praksis som del af Akademiuddannelse i Innovation, produkt og produktion eller som et selvstændigt fag.
Du lærer om:
- Innovative processer
- Kreative metodikker
- Organisering af innovation og teamledelse
- Markedsudvikling og trends
- Formidling af innovation.
Værdi for virksomheden
Ved at arbejde mere bevidst med jeres processer omkring innovation, vil I kunne styrke chancen for at skabe værdi af jeres arbejde.
Virksomheden får her specifikke innovationskompetencer tilført, som styrker jer i at opdage nye idéer og at omsætte muligheder til værdiskabende aktiviteter og produkter for virksomheden.
Målgruppe
Faget henvender sig til dig, der gerne vil have metoderne til at lede innovative processer. Det er for dig, der ønsker at bygge innovationskompetencer på din eksisterende faglighed. Du kan være leder, men du kan også sidde med et specifikt fagområde i organisationen eller være virksomhedens generalist.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Innovation, produkt og produktion. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)
Tidligere studieordning (2020):
AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)
Tidligere studieordning (2017):
AU i Innovation, produkt og produktion (PDF)
Studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter en tidligere studieordning, kan afslutte uddannelsen efter disse tidligere regler op til 6 år efter det seneste modul er afsluttet, eller afslutte uddannelsen efter den nye studieordning.
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63