Interkulturel kommunikation (Global kommunikation)

Bliv bedre til at kommunikere på tværs af kulturer og landegrænser med interkulturel kommunikation. Du får forståelse for andre kulturer og du opnår kommunikative kompetencer i forhold til samarbejde på tværs af nationaliteter.

Interkulturel kommunikation består af dynamiske processer, og her får du viden om kulturelle værdier og adfærdsmønstre.

Du lærer at kommunikere i international kontekst både skriftligt og mundtligt, samt at formidle dine budskaber både modtagerorienteret og professionelt.

Læs Interkulturel kommunikation (Global kommunikation) som del af Akademiuddannelse i Kommunikation og formidling eller som et selvstændigt fag.

DKK 3.000
Omfang: 5 ECTS
Eksamen: Mundtlig
Ansøgningsfrist: 30/01 2024
Prisen er eksklusiv litteratur. Eksamensdatoen oplyses ved studiestart. Der er undervisning 10 tirsdage aftener fra kl. 18:00-21:15. Litteraturudgiften er ca. kr. 500-800. Du modtager information om litteraturkøb sammen med din optagelse ca. 10 dage før 1. undervisningsaften. Vi tager forbehold for ændringer.
Tilmeld

Under uddannelsen arbejder du praktisk med din personlige kommunikation, så du opnår indsigt i den verbale og nonverbale kommunikation. Derudover lærer du at kombinere relevant kommunikationsteori med teknologi og medier, herunder også præsentationsteori og forhandlingsteknik.

Book et karrierermøde

Du får bl.a. viden og forståelse for: 

  • Kulturforståelse og teori
  • Kommunikationsmodeller
  • Engelsksproget kommunikation
  • Kulturforskelle
  • Identitet, værdier og adfærd
  • Teknologi og medier
  • Teknikker i møde- og forhandlingssituationer
  • Skriftlig og mundtlig formidling
  • Verbal og nonverbal kommunikation

Værdi for dig

  • Evnerne til at kommunikere på tværs af kulturer og landegrænser
  • Støre forståelse og kompetencer til at samarbejde på tværs af nationaliteter
  • Større viden og indsigt i verbal og nonverbal kommunikation
  • Større værdi overfor virksomheder i form af ny viden og nye formidlingsværktøjer

Værdi for virksomheden

  • Din virksomhed er fokus for dit arbejde med kulturforståelse og formidling
  • Du arbejder praktisk med virksomhedens kommunikationsstrategi
  • Du styrker din virksomheds internationale forretningsmuligheder og konkurrenceevne
  • Du tilfører virksomheden ny viden og nye formidlingsværktøjer

Målgruppe

Denne uddannelse er for dig, som vil kommunikere effektivt i global kontekst. Du arbejder måske i en virksomhed med internationale interesser, eller du er leder og ønsker at udvide virksomheden med forretning i udlandet. 

Book et karrierermøde

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.

Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
  • Lene Albæk Jensen
    Lene Albæk Jensen
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser & aftenhold
  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
Sådan får Brian tid til job, familie og uddannelse