Drift og vedligehold
Få færdigheder og kompetencer til at være ansvarlig for drift og vedligeholdelse.
I faget Drift og vedligehold får du teoretisk viden om de gældende standarder for idriftsættelse og systematisk vedligeholdelse af automatiske anlæg. Du bliver også klædt på til at udføre det praktiske arbejde og får kompetencer til at planlægge vedligeholdelse ud fra registrering af driftstimer og brug af diagrammer og manualer.
Faget giver dig en indsigt, så når forløbet er slut, kan du håndtere og ajourføre vedligeholdelsesmanualer til automatiske anlæg. Du er også i stand til at strukturere, kvalitetssikre og udarbejde dokumentation efter gældende regler og normer.
Indhold:
- Idriftsættelse
- Drift og vedligehold af automatiske anlæg
- Indkøring af automatiske anlæg
- Systematisk vedligehold ud fra registrering af driftstimer
- Diagrammer og manualer.
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Studieordning
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Ansøgningsfrist
Daghold:
2 uger inden studiestart.
Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.
Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.
Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Jane Boysen DamgaardUddannelseskoordinator. Diplomuddannelser samt Akademiuddannelser på aftenholdTlf.: +45 72 11 82 39