Demens

På modulet lærer du at håndtere adfærdsændringer og symptomer hos borgere med demens.

Du lærer desuden at samarbejde med de pårørende og at bidrage til nye udviklingstiltag inden for demensområdet. 

Modulet har fokus på den nyeste viden om demenssygdomme i et neuropsykologisk perspektiv. Herunder de sammenhænge der er mellem skader i hjernen grundet demens, og den adfærd borgere med demens udviser.

DKK 8.900
Tilskud: SVU max DKK 21.500 ­
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 8 dage

Der er undervisning 9.00-15.15 onsdag og torsdag i uge 43, onsdage i uge 44-46, onsdag og torsdag i uge 47 samt onsdag i uge 48. Faget afsluttes med en mundtlig eksamen tirsdag i uge 51.

Tilmeld

Som studerende tilegner du dig kompetencer til at vurdere praksisnære problemstillinger i relation til borgere med demens. Til at anvende neuropædagogiske såvel som socialpædagogiske metoder samt bidrage med at udvikle demensindsatsen i samarbejde med borgere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold