Akademiuddannelse i Bæredygtighed og grøn omstilling
Bæredygtighed og adfærdsdesign
I faget bæredygtighed og adfærdsdesign får du viden om og kompetencer til at udvikle og implementere bæredygtige løsninger baseret på viden om adfærdsdesign.
Du bliver i stand til at identificere ønsker om bæredygtig adfærd og pege på handlinger, som fremmer denne adfærd.
Læs faget som del af Akademiuddannelse i Bæredygtighed og grøn omstilling eller som et selvstændigt fag.
23/01 2024 kl. 09:00-15:15
24/01 2024 kl. 09:00-15:15
30/01 2024 kl. 09:00-15:15
31/01 2024 kl. 09:00-15:15
12. februar
Dét lærer du om i faget Bæredygtighed og adfærdsdesign
I bæredygtighed og adfærdsdesign får du viden om baggrunden for adfærdsdesign. Du lærer via konkrete metoder at konkretisere, analysere, designe og teste forskellige typer af nudges i praksis.
I faget lærer du bl.a. om:
- Adfærdsdesign og bæredygtighed.
- Hvordan du kan designe nudges, der fremmer bæredygtig adfærd.
- Etiske problemstillinger i forhold til bæredygtighed og adfærdsdesign.
- Hvordan du tester nudges i praksis.
Skab værdi for din arbejdsplads
Hvordan gavner det min arbejdsplads, at jeg deltager i Bæredygtighed og adfærdsdesign?
- Du kan implementere adfærdsdesign til at fremme bæredygtig adfærd.
- Du kan deltage i tværfagligt samarbejde med det formål at fremme bæredygtig adfærd i organisationen.
- Du kan foretage barriereanalyse samt designe og teste nudges.
Målgruppe
Bæredygtighed og adfærdsdesign er for dig, som vil kende baggrunden for adfærdsdesign og få viden om, hvordan adfærdsdesign kan anvendes og implementeres for at fremme bæredygtighed adfærd.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Bæredygtighed og grøn omstilling. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt fag.
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-