Afgangsprojekt på Fleksibel Akademiuddannelse
Sidste skridt, før du er færdig med din fleksible diplomuddannelse, er dit afgangsprojekt.
Afgangsprojektet er obligatorisk, og det er her, du skal vise, at du på et systematisk og analytisk grundlag kan gennemføre en praksisorienteret opgaveløsning. Projektet tager udgangspunkt i de fagmoduler, du har arbejdet med i løbet af din uddannelse.
- Daghold
- Aftenhold

Om afgangsprojektet
Dit afgangsprojekt i Fleksibel Akademiuddannelse er individuelt, og danner grundlaget for en mundtlig eksamen med ekstern censur.
Afgangsprojektet sættes i gang med en halv dags undervisning, hvor du sammen med andre, som også skal i gang med at skrive afgangsprojekt, får undervisning i, hvordan et afgangsprojekt bygges op, hvad det skal indeholde osv.
På IBA har vi fokus på individuel vejledning, så vi kan være så tæt på dig og dit projekt som muligt. Efter undervisningen får du tildelt en vejleder, som følger dig og dit projekt frem til den mundtlige eksamen. Vejlederen har fokus på dig og din problemstilling og kan tilbyde dig 3 vejledningssamtaler af en times varighed.
Ud over vejledning har du også adgang til en læringsportal, hvor du finder nyttige videoer og alt det materiale, du har brug for til dit afgangsprojekt.
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Niveau
Faget er en del af den fleksible akademiuddannelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden optager vi ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-
Jane Boysen DamgaardUddannelseskoordinator. Diplomuddannelser og AkademiuddannelserTlf.: +45 72 11 82 39
-