Intensitet og dynamik blev hverdag med et travlt MBA-studie MBA-studiet rustede Nadja til mere ansvar

Knapt var afgangsprojektet afleveret, før Nadja Mulvad blev forfremmet fra forretningsudvikling og marketingchef til Chief Strategi Officer hos Krone ScanBalt Group, der har hovedkontor i Padborg.

Executive MBA

Verden forandrer sig hele tiden. Det stiller krav til måden, vi driver virksomhed på. Og det stiller krav til dig, især hvis dit perspektiv er internationalt og ambitiøst. Din indsigt, dit udsyn og dine lederevner er afgørende for, at du kan påvirke udviklingen. Og med en Executive MBA fra Coventry University, får du internationale kompetencer og overblik til at navigere i forandringen.

>> Læs mere om uddannelsen

- Det seneste halve år, hvor jeg skrev hovedopgave, talte jeg meget med vores CEO, og i den proces blev det mere åbenbart for virksomheden, hvad det er, jeg kan og vil, fortæller hun.

- MBA-studiet har blandt andet givet mig meget viden om strategi, og det var den viden, min chef opdagede, at jeg havde.

Da der skulle ændres på organiseringen i virksomheden, blev Nadja Mulvad derfor tilbudt forfremmelsen:
- Og det betyder, at jeg kan bruge al den viden, jeg har fået på studiet, siger hun,

Krone ScanBalt Group er en del af den familieejede tyske Krone-koncern, der er en af Europas største trailerproducenter. Nadja Mulvad har fået ansvaret for styringen af strategi og udvikling i Krone ScanBalt, Krone ScanBalt Fleet og Krone Spareparts. Udover Danmark omfatter Nadja Mulvads ansvarsområde også selskabets aktiviteter i de baltiske lande og Sverige.

Ledelseserfaring binder teori og praksis sammen

I Krone ScanBalt Group er der ikke tradition for at have medarbejdere med uddannelser på MBA-niveau:
- Men mine chefer synes, at de medarbejdere, som har lysten og drivet til at gøre noget for deres egen og virksomhedens udvikling skal have chancen, så de sagde ja.

Nadja Mulvad mener, at den helt store forskel på at læse MBA og bachelor er, at hun i dag har erhvervs- og ledelseserfaring, som hun kunne koble teorien til.

- Det betød også, at jeg langt lettere kunne omsætte teori til praksis. Derfor synes jeg også, at jeg nu kan bidrage i diskussioner og sparring i andre dele i virksomheden end lige min egen.

 

MBA-studerende giver ekspertise til virksomheden

Derudover peger Nadja Mulvad på, at MBA-studiet gjorde hendes tænkning både mere kritisk og mere kreativ.

- Man er nødt til at være kreativ i forhold til, hvordan man anvender de metoder og modeller, vi lærte på studiet.

- Samtidig gør den dybere, akademiske viden mig i stand til at stille spørgsmål til de strategier, vi har i virksomheden.

Nadja Mulvad siger, at hvis en virksomhed anerkender den ekspertise, som en MBA-studerende får, har den en ekspert in house:

- Det kan være med til at gøre chefens liv lettere, hvis den viden bliver brugt. Samtidig kan virksomheden spare penge, fordi den ikke behøver købe en ekstern konsulent.

 

Dynamik og intensitet bliver hverdag

Nadja Mulvad arbejder i en international virksomhed, og derfor sætter hun også pris på, at studiet var internationalt; det blev læst på engelsk, og der gik studerende med forskellige nationaliteter på hendes hold:

- Det betød, at vi fik flere forskellige vinkler på det, vi lærte.

- Vi blev også hinandens netværk på kryds og tværs.

Det var et stort arbejde at læse en International Executive MBA.

- Jo længere man når, jo hårdere synes jeg, det er – også fordi jeg gerne vil læse noget ekstra, fordi jeg synes, det er så interessant. Jeg rejser meget med jobbet, så jeg læser og skriver i flyet.

- Jeg forstår godt de studerende, der tager et fag ad gangen, men jeg har ikke fortrudt, at jeg tager det hele på engang. For man vænner sig dynamikken og intensiteten.

 

Klar til mere ansvar

For Nadja Mulvad betød MBA-studiet, at hun er klar til endnu mere ansvar:

- For nu har jeg vænnet mig til at køre i det her tempo.

- Det var en stor glæde at læse en MBA, og det gav rigtig meget energi, fordi man selv gjorde en indsats for noget, man har lyst til.

- Og jeg er blevet endnu mere motiveret, jeg har endnu mere viden og jeg ved, hvordan man anvender den i praksis.

31-08-2020

Kontakt

Katrine Evans
Katrine vil forstå hele virksomheden Den Internationale Executive MBA giver både internationalt udsyn og tæt netværk.
Katrine Evans
Group marketing manager
Læs hvordan Katrine bruger MBA uddannelsen
Ruben Mejer og Gorm Carson
En International MBA er en fleksibel uddannelse. Vidste du, at du kan gennemføre den Internationale MBA i dit eget tempo? Det har for eksempel Ruben Mejer og Gorm Carson valgt at gøre.
Ruben Mejer og Gorm Carson
MBA studerende
Læs hvordan Ruben og Gorm bruger MBA uddannelsen