Salgspsykologi og grundlæggende salg - for eksportsælgere
Vil du gerne opnå bedre resultater med dit eksportsalg?
Med uddannelsen "Salgspsykologi og grundlæggende salg - for eksportsælgere" får du en bred viden om, hvordan du skal tackle et salg og særligt, hvordan du i den forbindelse skal fange din kunde.
Du bliver trænet i at gennemføre hele salget; fra kundeanalysen, til første møde og hele vejen til den lukkede aftale og jeres efterfølgende relation.
Uddannelsen har særligt fokus på salget i netop eksportøjemed og går i dybden med din specifikke kunde.
Du lærer at afkode kunden og på den måde ramme der, hvor det virker. Du får fyldt din værktøjskasse med metoder, du kan bruge til at analysere din kundens personlighed og adfærd. Metoder der hjælper dig med planlægning og opfølgning. Sammen sætter du og dit hold kunden i fokus.
20/01 2022 kl. 10:00-17:00
21/01 2022 kl. 09:00-16:00
10/02 2022 kl. 10:00-17:00
11/02 2022 kl. 09:00-16:00
03/03 2022 kl. 10:00-17:00
04/03 2022 kl. 09:00-16:00
Den studieforberedende pakke
Litteratur
Fuld forplejning, dvs morgenmad, frokost og eftermiddagskage.

Vi er stolte af vores mange samarbejdspartnere på uddannelsen - et samarbejde som altid sikre os den nyeste viden på området.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Det personlige salgs karakteristika og struktur i et eksportperspektiv.
- Kunders købsmotiver og mål.
- Tilpasning af salg og kundedialog på tværs af kulturer.
- Salgsstrategier og kommunikationsstrategier.
- Forskellige persontyper og adfærdsforståelse.
- Kundemødets struktur og faser.
- Planlægning og prioritering af eksportsalget.
- Aftersales og relationsudvikling, særligt ved brug af online medier.
Værdi for dig
- Du får en bred viden om, hvordan du skal tackle et salg - og hvordan du skal fange din kunde.
- Du bliver trænet i at gennemføre hele salget - fra kundeanalysen, til første møde og hele vejen til den lukkede aftale og jeres efterfølgende relation.
Værdi for virksomheden
- Du arbejder med virksomhedens kundeemner og vurderer potentialet i disse.
- Du styrker kundernes loyalitet over for virksomheden via tillidsskabende kommunikation.
- Du styrker din virksomheds kundetilfredshed igennem bedre håndtering af den enkelte kunde.

Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Studieordning
AU i Salg og markedsføring nov. 2020 (PDF)
Tidligere studieordning 2020:
AU i Salg og markedsføring 2020 (PDF)
Fagmodulplan
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Undervisere
-
Bjarne BrynkUnderviser på Salgspsykologi for eksportsælgere. Indehaver af Brynk Business Academy
-
Jens LassenIndehaver af Ekspansion. Underviser i strategisk salg, eksportsalg, branche- og konkurrentanalyse.