Akademiuddannelse i International transport og logistik
Logistik og supply chain management
Når du skal klædes på til at løse forsyningskædernes mange udfordringer er dette fag et godt sted at starte.
Her lærer du om opbygning og organisering af arbejdet i virksomheden og i forsyningskæden. Logistik er en konkurrenceparameter, så hvorfor ikke blive god til det?
Du lærer om hvordan du omsætter kundekrav til design af processer.
Du skal lære om hvordan forskellige produktionsfilosofier stiller krav til styring af planlægning, transport og distribution, indkøb og lager.
Du lærer også hvordan de forskellige funktioner bidrager til at nå resultater ved at analysere opgaven i sin helhed og ikke kun fra med fokus på enkelte afdeling eller virksomhed.
Information og datastyring er afgørende i moderne forsyningskæder. Vi klæder dig på til at forstå hvordan fejl i informationsstyringen skaber fejl og omkostninger i hele forsyningskæden.
Du kommer til at sætte alt dette i spil i en analyse af vare flow i din egen virksomhed og/eller forsyningskæde, så du allerede er i gang med at bruge dine nye kompetencer når modulet er slut.
Dette fag kan med fordel vælges som dit første fag på din akademiuddannelse, for det giver dig kompetencer og et fælles sprog, så du kan tage fat i de mere specifikke problemstillinger, du arbejder med på de andre moduler.
Du vælger selv, om du blot vil tage dette enkelte fag, eller om du vil gennemføre en hel uddannelse.
Logistik og supply chain management kan læses som et selvstændigt fag eller som en del af Akademiuddannelse i International transport og logistik.
Du får bl.a. viden og forståelse for
Akademifaget Logistik og supply chain management giver dig metoder og teorier til at løse problemstillinger inden for logistik og supply chain management.
Der ud over kommer du til at arbejde med:
- Værdikæden og dens plads i forsyningskæden
- Målstyring i form af logistisk effektivitet
- Analyse af vare- og informations flow og samarbejde i værdi- og forsyningskæden
- Differentierede logistikydelser
- Kvalitetsstyring
- Metodelære - systematisk problemløsning.
Det får du ud af at læse Logistik og supply chain management
Uanset om du sidder med dit daglige arbejde, projektarbejde eller hos en kunde, vil dette modul sætte dig i stand til byde ind i dialogen og arbejdet med stor helhedsviden og forståelse af processerne i egen virksomhed og på tværs af forsyningskæden så du skaber større værdi for dig selv, dine kolleger og kunder.
Logistik og supply chain management giver værdi til din arbejdsgiver
Du får en indsigt i indkøbets, transportens og lagrenes betydning og placering i værdikæden og kommer til at kunne give forslag til både en forsynings-, transport- og lagerstrategi
Du bliver i stand til at vurdere brugen af logistik og transport som et konkurrenceparameter.
Hvem kan læse Logistik og supply chain management
Arbejder du med opgaver indenfor transport, indkøb, supply chain, lager, intern salg, planlægning eller mere projektorienterede opgaver i forsyningskæden, så vil faget Logistik og supply chain management være relevant for dig.
Indledende kursus
Har du brug for en grundlæggende viden inden for et bestemt fagområde? Så er et indledende fag måske noget for dig. Her bliver du godt rustet til at håndtere de krav, du vil møde på akademistudiet. Læs mere om de indledende fag her.
Karrieremøde & uddannelsesplan
Går du med drømme om at tage en hel Akademiuddannelse i International transport og logistik? Eller kunne du tænke dig at tage enkelt fag fra forskellige uddannelser? Så kan et gratis og helt uforpligtende karrieremøde i forhold til efteruddannelse være det rigtige for dig.
I vores vejledning tager vi udgangspunkt i dine behov, ønsker, din baggrund og erfaringer, så du ender med en uddannelsesplan, der er tilpasset de ønsker, du har for din udvikling og din videre karriere.
Vores uddannelseskoordinatorer er klar til at vejlede dig ud fra dine individuelle behov og sammensætte en uddannelsesplan, der er skræddersyet til dig.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i International transport og logistik. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-