Teamledelse

Lær at skabe velfungerende teams.

Det er i dag meget udbredt at arbejde i teams. Men hvordan medvirker du som leder egentlig til, at det enkelte team fungerer og når resultater? 

Faget 'Teamledelse' fokuserer på, hvordan en gruppe udvikler sig til et godt team. Du får indsigt i de barrierer, som kan opstå på vejen til en sund teamkultur, og du får værktøjer til at fremme udviklingen. 

Der er ingen hold i øjeblikket.

Giv mig besked, når jeg kan tilmelde mig næste hold

Fornavn

Efternavn

Email

Tlf:

På dette fag får du f.eks. færdigheder i at opbygge teams, som arbejder godt med tværgående tænkning, helhedsforståelse og med feedback som centrale elementer.

I faget arbejder du med teamledelse ud fra din egen dagligdag og din egen arbejdssituation.

Mellem undervisningsdagene får du konkrete øvelser, hvor du arbejder med teamledelse i praksis.

Tilvalg til din uddannelse

Sammen med denne uddannelse skal du vælge ét af to tilvalg. Du kan vælge mellem Garuda certificering eller forløbet Selvledelse.

Se mere her>>

OBS: Du skal skrive dit tilvalg i feltet bemærkninger, når du tilmelder dig faget.

Du lærer om:

  • Teamledelse som metode og teamledelse i praksis
  • Gruppedynamik og -processer
  • Teamets udviklingsfaser
  • Rollen som teamleder
  • Etik og moral i teamledelse i organisationer
  • Den organisatoriske kontekst for teamledelse
  • Kompetenceudvikling og teamledelse.

Målgruppe:

Faget er for dig, der i din hverdag arbejder med teamledelse og gerne vil vide mere om, hvordan du arbejder med at sammensætte og lede teams effektivt.

Opbygning

Faget består af 4 enkeltstående undervisningsdage med 1 uges mellemrum.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Ledelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

­

Studieordning

AU i Ledelse (PDF)

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.