Strategisk salg og Key Account management - Ledige

Det danske forskningsprojekt ”Morgendagens Salg” tydeliggjorde, hvor vigtigt det er at gribe salget strategisk an – men også hvor vigtigt salget er for enhver virksomhed eller organisation.

Derfor er akademifaget ”Strategisk salg og Key Account management”, der er et valgfrit modul på Akademiuddannelse i Salg og markedsføring et godt bud på efteruddannelse, hvis du er ledig.

Faget giver dig kompetencer til selvstændigt at lede, analysere, tilrettelægge og gennemføre salg på et strategisk niveau. Gennem undervisningen får du viden om og forståelse for en lang række områder, såsom salgsplanlægning og -opfølgning, Customer Relation Management, Lead Management, salg gennem sociale medier (Social Selling) og Key Account Management.

Du bliver desuden klædt på til at hjælpe virksomheder med at udvikle deres salgskultur baseret på en situationsanalyse.

Denne tilmelding er for dig der er ledig. Se tilmelding for dig, der er i job >>

 

DKK 24.717
Omfang: 10 ECTS
Undervisningsdage:
25/04 2024 kl. 09:00-16:00
26/04 2024 kl. 09:00-16:00
06/05 2024 kl. 09:00-16:00
07/05 2024 kl. 09:00-16:00
16/05 2024 kl. 09:00-16:00
17/05 2024 kl. 09:00-16:00
Eksamen: Mundtlig
Eksamen: :
4. juni 2024
Ansøgningsfrist: 11/04 2024
Tilmeld

Det er gratis for dig at deltage, hvis:

  • Du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
  • Eller har ret til en uddannelse via en jobplan (og har en godkendelse fra din a-kasse eller jobcenter).

Du får bl.a. viden og forståelse for:

  • Udviklingsbaseret viden om centrale metoder og modeller inden for begrebet key account management.
  • Praksis og centralt anvendt teori og metode i forhold til strategisk indkøb og købsadfærd i større organisationer. 
  • Praksis omkring samarbejdsformer, hvor salg spejler indkøbet
  • Central teori omkring de forskellige roller i købscenteret. 
  • Praksis omkring relevante kompetencer (faglige som personlige) som key accountmanager i en verden under konstant forandring. 
  • Praksis omkring værdien af salg gennem netværk og socialemedier
  • Praksis og centralt anvendt teori og metode i forhold forskellige former for organisering af salgsindsatsen. 
  • Central teori om forskellige former for motivation og aflønning som væsentlige omdrejningspunkter i salgseffektivitet
  • Praksis omkring coaching og pipeline managements værdi..
  • Udviklingsbaseret viden om centrale metoder og modeller inden forforhandling.

Værdi for dig:

  • Du lærer at arbejde systematisk med i praksis at analysere og tilpasse sig en kundes købsadfærd og indkøbsstrategi med udgangspunkt i central teori omkring Supply Chain Management og forståelse for digital adfærd.
  • Du lærer at anvende centrale metoder og værktøjer til at inddrage sociale medier og netværk i din salgsplan og salgsstrategi.
  • Du lærer at håndtere udarbejdelse af forretningsmodel og planlægning af det strategiske salg samt en kundeplan, der strukturerer salgsindsatsen.

Værdi for din kommende arbejdsgiver:

  • Med Strategisk Salg på CV’et kan du hjælpe virksomheder med at sælge professionelt ved at afdække deres kunders værdikæde og analysere nøglen til kundernes konkurrencekraft.
  • Din kommende arbejdsgiver kan bruge dine kompetencer til at sikre, at de genererer det optimale antal leads og kunder, der er brug for gennem de nuværende kanaler.

Målgruppe

Ledige, der ønsker at beskæftige sig med salg på et strategisk niveau og gerne vil arbejde som Key Account Manager.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
Test dig selv: Gæt uddannelsen. Spil med her.