Strategisk indkøb
På dette hold lærer du om virksomhedsindkøb på både et teoretisk og praktisk niveau.
Du lærer at analysere og vurdere en virksomheds indkøbssituation, så du kan udarbejde en optimal indkøbsstrategi.
Du får også kompetencer inden for forhandlingsteknikker, og hvordan du opbygger leverandørkontrakter og udarbejder en god leverandørstrategi.
Denne tilmelding er for dig, der er ledig. Se tilmelding for dig, der er i job >>
Det er gratis for dig at deltage, hvis:
- Du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
- Eller har ret til en uddannelse via en jobplan (og har en godkendelse fra din a-kasse eller jobcenter).
Tilvalg til din uddannelse
Sammen med denne uddannelse skal du vælge ét af to tilvalg. Du kan vælge mellem Garuda certificering eller forløbet Selvledelse.
OBS: Du skal skrive dit tilvalg i feltet bemærkninger, når du tilmelder dig faget.
Du får bl.a. viden og forståelse for:
- Indkøbsstrategier
- Forhandlingsteknik
- Leverandørkontrakter
Værdi for dig:
- Du får kompetencerne til at analysere og vurdere en virksomheds indkøbssituation
- Du lærer at udvikle forskellige indkøbsstrategier
- Du tilegner dig viden inden for forhandlingsteknikker
- Du lærer at opbygge leverandørkontrakter
Værdi for din kommende arbejdsgiver:
- Teoretisk og praktisk viden inden for rådgivning og optimering af indkøbsstrategier
- Kompetencer inden for forhandlingsteknikker
- Kompetencer til at opbygge leverandørkontrakter
- Viden omkring at udarbejde en god leverandørstrategi
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i International transport og logistik. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.