Lean ledelse i praksis med Green Belt certificering - Ledige
Enhver virksomhed ønsker at skabe så meget værdi som muligt med færrest midler. Derfor anvender mange virksomheder Lean som et strategisk værktøj for at være mere effektive, og du kan lære, hvordan du kan hjælpe dem med det.
”Lean ledelse i praksis” er et valgfrit modul på Akademiuddannelse i Ledelse, der hjælper dig til bedre at kunne forstå og anvende Lean filosofien som et strategisk ledelsesværktøj. Samtidig lærer du på uddannelsen at forstå, forholde dig til, fortolke og formidle Lean filosofiens vilkår, dimensioner og perspektiver.
Gennem undervisningen lærer du, hvordan du skaber en Lean kultur kendetegnet ved fokus på værdiskabelse og løbende forbedringer. Du lærer at forstå Lean modeller, metoder samt processer, og hvordan man som ledelse implementerer Lean i virksomheden ved at inddrage medarbejderne.
Formålet er, at du forstår, hvordan du motiverer medarbejdere ved at være drivkraft i arbejdet med at skabe løbende forbedringer for virksomheder og anvende de vigtigste Lean værktøjer.
Denne tilmelding er for dig der er ledig. Se tilmelding for dig, der er i job >>
20/11 2023 kl. 09:00-15:15
22/11 2023 kl. 09:00-15:15
27/11 2023 kl. 09:00-15:15
29/11 2023 kl. 09:00-15:15
04/12 2023 kl. 09:00-15:15
06/12 2023 kl. 09:00-15:15
11/12 2023 kl. 09:00-15:15
13/12 2023 kl. 09:00-15:15
Uge 2
Deltagelse er for dig som ledig uden beregning, det er dog en betingelse at du inden opstart har fået uddannelsesforløbet godkendt af dit jobcenter eller a-kasse.
Det er gratis for dig at deltage, hvis:
- Du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
- Eller har ret til en uddannelse via en jobplan (og har en godkendelse fra din a-kasse eller jobcenter).
Når du vælger denne uddannelse, lærer du samtidig om Lean Green Belt.
Lean Green Belt klæder dig på, til at drive forbedringsprojekter i virksomheden med fokus på at reducere spild og optimere gennemløbstiden.
Med en Lean Green Belt vil du kunne gennemføre mellemstore og større optimeringsprojekter, samt sikre korrekt implementering og overlevering til drift.
Du bliver undervist i hele Lean værktøjskassen og arbejder desuden med forandringsledelse og Lean projektledelse.
Derudover arbejder du med teamudvikling og teamroller, så du bliver i stand til at sammensætte et team, optimere nøgleprocesser og fungere som ambassadør for Lean kulturen i virksomheden.
Med en Lean Green Belt certificering vil du som person blive udviklet indenfor produktions – og procesoptimering.
Ligesom du vil styrke din virksomheds forståelse for hele værdikæden.
Til stor glæde for både kunder og virksomhedens egne forretningsprocesser.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Lean Green Belt
- Lean projektledelse
- Forandringsledelse
- Produktions – og procesoptimering
- Optimering af nøgleprocesser
- Teamudvikling og teamroller
Værdi for dig
- Du lærer om de forskellige principper og modeller inden for Lean, og hvordan du kan implementere dem i virksomheder.
- Du lærer at beskrive og formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder til alle interessenter i forbindelse med implementering og drift af Lean ledelse.
- Du lærer at identificere de organisatoriske udfordringer og inddrage medarbejderne aktivt i Lean processen ved anvendelse af relevante værktøjer.
Værdi for din kommende arbejdsgiver
Ved at læse dette modul vil du kunne hjælpe virksomheder med Lean ledelse i praksis ved at vurdere praksisnære problemstillinger og vælge løsningsmuligheder ved brug af Lean filosofien som et strategisk værktøj. Du vil kunne hjælpe virksomheder med implementering af Lean for at optimere arbejdsprocesser, så der er mindre spild, og derved skabe mere værdi ved effektivisering.
Målgruppe
Ledige, der for eksempel gerne vil arbejde som Lean-konsulent og har en interesse i at lære om Lean filosofien og forstå dens effekt i virksomheder.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Ledelse. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt uddannelsesforløb.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Studieordning pr. 1. januar 2023
Studieordning 2022 revideret juni 2022
Studieordning pr. 24. marts 2022
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.