Ledige (regionale positivlister)

Er du ledig og har en kort, mellemlang eller lang videregående akademisk uddannelse?

Så kan du via Jobcentret søge om at få bevilliget jobrettet uddannelse.

Det kan være aktuelt, hvis du for eksempel:

  • Har en akademisk uddannelse som en professionsbachelor, bachelor. eller kandidatuddannelse.
  • Allerede har brugt dine 6 ugers jobrettet uddannelse og gerne vil have 6 uger mere.
  • Hvis det fag, du gerne vil læse, ikke står på den nationale positivliste, men på den regionale positivliste, og det vurderes, at det fag kan være det, der hjælper dig til at komme i job.
  • Hvis du ikke er medlem af en a-kasse.
  • Du er under 25 år.

Fag fra de regionale positivlister, er lister over fag og uddannelser, som vurderes at kunne hjælpe dig og andre hurtigere tilbage i job.

Fakta

  • Der er typisk 8 dages undervisning og eksamen på et fag.
  • Alle fag er godkendt af ministeriet og giver 10 ECTS.
  • Din uddannelse skal godkendes af dit jobcenter og a-kasse før du kan tilmelde dig. 

Kontakt

Charlotte Bøgel Hald
Uddannelseskoordinator.
Akademiuddannelser daghold
Mail: cban@iba.dk
Tlf.: +45 72 11 82 62


Gitte Valentin Sørensen
Uddannelseskoordinator og administrativ leder.
Akademi- og diplomuddannelser
Mail: gvs@iba.dk
Tlf.: +45 72 11 82 63

Sådan gør du

Nummer 1 i blå cirkel

Se mulighederne på de regionale positivlister

Du kan vælge mellem fag fra de positivlister, der gælder fra den region, du bor i samt de regioner, der støder op til din bopælsregion.

Nummer 2 i blå cirkel

Find dit drømmestudie 

Vi vejleder dig gerne - – se for eksempel alle mulighederne under vores karrierecenter.

Nummer 3 i blå cirkel

Kontakt Jobcenteret

Når du har valgt dit fag, skriver du en skriftlig ansøgning til jobcentret. Beskriv kort faget og dets datoer samt prisen (det kan du alt sammen finde her på hjemmesiden). Skriv i ansøgningen, at det er IBA Erhvervsakademi Kolding, som udbyder faget.
Begrund også dit behov for kurset.

Nummer 4 i blå cirkel

Tilmeld dig holdet

Når du har fået ok fra Jobcenteret, kan du tilmelde dig holdet. Se en oversigt over alle holdene her.

Kursusmuligheder via positivlisterne

Jobcentrene kan tilbyde ledige kurser i det RAR-område, som du bor i – alternativt i et tilstødende RAR-område. Bor du fx i RAR Sydjyllands område kan du benytte følgende tilstødende RAR-områder RAR Østjylland, RAR Vestjylland og RAR Fyn.

Du finder alle positivlister her

De fleste vil kunne vælge de fleste fag, men kontakt os for at høre nærmere.