6 ugers jobrettet uddannelse Leadership and Networking

Forløbet er for dig, som har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Du har måske en faglig uddannelse og har prøvet meget forskelligt, som endnu ikke har ført dig i mål. Uddannelsen er for dig, som over for virksomhederne vil sætte dine kompetencer i spil inden for eksempelvis logistik, økonomi og regnskab, sociale medier, kommunikation i praksis, eller noget helt andet.

Gratis hvis du er berettiget til 6 ugers jobrettet uddannelse
Eksamen: Mundtlig eksamen
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 8 dage

Der er undervisning kl. 9.00-15.15 torsdag og fredag i uge 40, 41, 43, 44 herefter eksamen i uge 46

Derudover er der individuel coaching og sparring

Tilmeld
Uddannelsen har et særligt fokus på selvledelse, som blandt andet kan gøre dig bevidst om dine kompetencer og din jobprofil. Du lærer om, hvordan du kan kommunikere med din kommende arbejdsgiver på en måde, som kan føre dig i job. Du får forståelse for, hvilke krav din kommende arbejdsgiver kan have til dig og omvendt. Du forbedrer din evne til effektivt at analysere de enkelte situationer, som du kan bruge såvel i jobsamtaler som i dit fremtidige job. Du vil i løbet af uddannelsen arbejde med en opgave, som blandt andet omhandler din håndtering af søgningen hen imod jobbet.

Som en del af uddannelsen vil du modtage individuel sparring i forhold til din vej tilbage i job. Derudover bliver du udfordret gennem praktiske opgaver, som løbende udvikler din nuværende og nye viden. På den måde finder vi sammen dine styrker og de områder, vi med fordel kan bygge mere på for at du kommer bedst i mål.

Målgruppe

Forløbet ”Leadership and Networking” er til dig, som er jobsøgende og har brug for konkrete værktøjer og viden om, hvordan du kan håndtere din proces hen imod jobbet.

Metode og eksamen

”Leadership and Networking” er baseret på Akademifaget ”Ledelse i praksis”. Faget færdiggøres med en mundtlig eksamen på baggrund af en kort case. Det giver dig 10 ECTS.
Uddannelsesforløbet er en blanding af én til én samtaler, diskussioner, praktiske øvelser, gruppeopgaver og korte oplæg, som du kan bruge direkte i din hverdag.

Du lærer om

  • Samtaleteknik og præsentation som virker
  • Arbejdsmarkedets forventninger til dig og dine forventninger til arbejdsmarkedet
  • Udvidelse af muligheder. Også de skjulte
  • Hvordan du begår dig på virksomhedens banehalvdel - men til din fordel
  • Selvledelsesværktøjer, som skal styre dig hen imod jobbet
  • Personlig planlægning
  • Motivation
  • Kommunikation.

Samarbejde

Underviserne på uddannelsen er fra IBA Erhvervsakademi Kolding og Videnpiloterne. Videnpiloterne er en privat virksomhed etableret i 2015, som i samarbejde med jobcentre, virksomheder og uddannelsesinstitutioner rundt omkring i Danmark, udfører specialiserede beskæftigelsesrettede forløb. Videnpiloterne arbejder ud fra, at fokus skaber resultater og effekt og har siden opstart haft over 1000 personer i forløb, hvor over halvdelen er i job.

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.

Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser