Business Danmark
Kundeindsigter, trends og tendenser - Business Danmark
Vidste du, at din aktuelle viden om marked- og kundetrends har en direkte påvirkning på effekten af din virksomheds strategier samt udviklingspotentiale?
På uddannelsen Kundeindsigter, trends og tendenser får du værktøjer, der kan hjælpe dig med at indsamle denne viden og anvende den på den mest effektive måde. Du lærer at systematisere det behov for dataindsamling, der opstår i den dynamiske verden, som vi lever i, når det gælder strategi og forretningsudvikling i din virksomhed.
Du får en dybdegående viden om forskellige undersøgelsesmetoder, der kan anvendes til at analysere forskellige kunder og markeder. Analyserne kan du efterfølgende tage med dig i dit arbejde og bruge til at lokalisere din virksomheds fremtidige behov og udviklingspotentiale.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Interessante kundesegmenter
- Undersøgelsesmetoder der er relevante for din virksomheds situation
- Anvendelsen af en bred vifte af analyser, der kan afdække din virksomheds behov for tilpasning af målgruppe, produktudvikling og strategi
- Virksomhedens datagrundlag og anvendelse af analysemetoder med udgangspunkt i virksomhedens situation
- Kvantitative og kvalitative analyser og hvornår du anvender dem.
Værdi for virksomheden
- Med uddannelsen kan du kortlægge virksomhedens behov for udvikling med afsæt i aktuelle trends og tendenser.
- Du kan effektivt udvælge relevante dataindsamlingsmetoder til anvendelse i udfordrende og udviklingsorienterede situationer.
- Du kan indsamle og analysere data og på baggrund af det vurdere og evaluere virksomhedens strategier indenfor forretning og udvikling.
Målgruppe
Uddannelsen er for dig, der har en målsætning om at blive bedre til at kunne vurdere kundesegmenter, trends og tendenser for at optimere din virksomheds strategi. Med uddannelsen får du kompetencer til at kunne udvælge de rette undersøgelsesmetoder og gennemføre væsentlige analyser, som du efterfølgende kan bruge til at vurdere og evaluere din virksomheds udviklingspotentiale.
Bemærk
-
Uddannelserne udbydes i samarbejde med Cphbusiness, UCN act2learn Aalborg og IBA Erhvervsakademi Kolding.
-
Når du tilmelder dig en af uddannelserne, giver du samtidig din accept af, at IBA udveksler personoplysningerne fra din tilmelding med Cphbusiness og UCN act2learn Aalborg. Personoplysningerne bruges kun til kursusadministration.
-
Det valgte uddannelsessted varetager orientering og vilkår omkring tilmelding samt fakturering.
-
Personoplysningerne udveksles ligeledes med Business Danmark.
Niveau
Faget er en del af Diplomuddannelsen i Salg og markedsføring. En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Studieordning
Studieordning for Merkantil Diplomuddannelse 2021 (PDF)
Tidligere studieordning:
Studieordning for Merkantil Diplomuddannelse 2020 (PDF)
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på diplomniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.