Internet of Things

”Internet of Things (IoT) er alle de enheder på internettet; fx køretøjer, bygninger og dimser, som ikke er traditionelle computere, men som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse”

Når det kommer til IoT, vil du ofte rende ind i spørgsmål som: Hvad, hvordan og hvorfor? Med dette fag bliver du i stand til at svare på dem alle.  

I faget får du en bred viden, der gør dig i stand til at rådgive i, udvikle og implementere IoT-løsninger. Det betyder, at du kommer hele vejen rundt.

Du får en grundlæggende forståelse for opbygning af løsninger, og det gælder både den basale elektronik og applikationsniveauerne. Du får viden om datahåndtering i forbindelse med IoT, herunder sikkerhed, lovgivning og etik. Og sidst men ikke mindst får du indblik i og forståelse for den forretningsmæssige brug af IoT.

Læs Internet of Things som del af Akademiuddannelse i Informationsteknologi eller som et selvstændigt fag.

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Fornavn

Efternavn

Email

Tlf:

LOGO: Solar

Uddannelsen udbydes i samarbejde med Solar. 

Du lærer om:

  • Sensorer og aktuatorer
  • Signalbehandling
  • Protokoller og sikkerhed
  • Programmering af single board computer
  • Sammenhæng mellem dataopsamling, cloud, etik og lovgivning
  • Forretningsforståelse og arkitektur.

Værdi for dig

  • Du får en bred viden inden for loT og kan implementere IoT-løsninger
  • Du får forståelse for datahåndtering inden for sikkerhed, lovgivning og etik
  • Du opnår kompetencerne til at rådgive og udvikle loT-løsninger i virksomheden

Værdi for din arbejdsgiver 

  • Du vil være i stand til at fungere som en intern rådgiver i IoT-løsninger. Både i forhold til udvikling og implementering, databehandling og etik, og forretning.
  • Du kan designe og implementere embedded hardware og software, der kan kommunikere indbyrdes om at løse en fælles opgave og med internettet for at opsamle og anvende data.

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, der ønsker at arbejde med fremtiden. IoT bliver mere og mere udbredt, så hvis du vil være på forkant med fremtiden, er det her en uddannelse for dig.

Så vil du lære at programmere en single board computer med henblik på opsamling og formidling af data, at udvikle prototyper til sensor og signalbehandling og at anvende interfaces til eksisterende cloudløsninger. Så er faget ”Internet of Things” lige noget for dig.

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i Informationsteknologi. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.

Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.

Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Studieordning

Studieordning pr. august 2022

AU i Informationsteknologi (PDF)

Tidligere studieordning pr. april 2019

AU i Informationsteknologi (PDF)

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.

Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Book et karrierermøde