Innovationsledelse

Med sin nye uddannelse kan Michael planlægge vejen, før han kører på den

Tidligere har den 36-årige Michael Guldbæk følt, at han i udviklingsøjemed asfalterede, mens han kørte. Sådan billedlig talt. Det har hans nye uddannelse i Innovationsledelse ændret på.

For at blive i samme billede – så føler han sig nu klar til at kunne planlægge hovedvejen og flere af sidevejene, før han tager dem i brug.

Innovationsledelse

Kunne du godt tænke dig at mestre den innovative proces, og synes du, at innovation er spændende?

Med en uddannelse i Innovationsledelse bliver du udstyret med redskaber til at forstå og analysere de kreative processer.

Innovation er med til at føre de danske virksomheder videre.  

  • Du kan læse innovationsledelse på dag- og aftenhold. 
  • Du afslutter uddannelsen med en mundtlig eksamen.

Læs mere om Innovationsledelse >>

- Vi skal hele tiden udvikle vores forretning, så vi hjælper eksisterende kunder. Og det har jeg fået gode redskaber til at gøre med uddannelsen i Innovationsledelse, siger Michael.

Innovationsledelse har gjort Michael mere styrende

Faget Innovationsledelse har gjort ham mere styrende og effektiv i produktudviklingen. Nu kan han og hans afdeling fokusere på at skabe merværdi for deres kunder.

For på uddannelsen har Michael fundet ud af, at det ikke kun handler om at finde den ene gode idé men snarere om at skabe rammerne for en effektiv ideudvikling. Ideerne kan nemlig komme mange steder fra, så længe Michael som afdelingsleder LEDER innovationen.

Og nytænkning er der god brug for. For Michael er afdelingsleder i Svendborg og på Nordfyn i servicevirksomheden Quick Care.

Her arbejder han og hans team med borgere, som har en barriere, der gør, at de ikke er på jobmarkedet. De kan være gået ned med stress eller have haft en fysisk skade. 

Med sit 12-tal på sin nye uddannelse som innovationsleder ved Michael, hvordan han og teamet kaster ideer op i luften og griber de rigtige af dem igen. 

Der er konstant brug for produktudvikling

Quick Cares kunder er kommunerne, som ønsker at hjælpe borgerne fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. 

Men da lovgivningen på området ændrer sig hele tiden, er der behov for, at Qvick Care konstant udvikler sine tilbud. Og tilpasser dem, så de passer til deres kunders behov. 

- Uddannelsen som innovationsleder er utrolig brugbar i mit arbejde. Og jeg har fundet ud af, at min passion ligger i produktudviklingen. Jeg synes, at det er spændende at udvikle serviceydelser, som skaber værdi for andre, siger Michael Guldbæk.

IBA er et inspirerende sted. Uddannelsen har givet mig mod på ny viden. Så jeg kunne sagtens finde på at læse flere fag i akademiuddannelsen, siger Michael Guldbæk. 

Michael er vild med lederjobbet

Michael har en kreativ tilgang til at udvikle forretningen, for han har selv været selvstændig fysioterapeut i ni år.

- Jeg trængte til nye udfordringer og arbejdsopgaver. Derfor søgte jeg job hos Quick Care, fortæller Michael, der nu er leder for et team af fysioterapeuter, psykologer, virksomhedskonsulenter og undervisere.

Og lederjobbet er han vild med:

- Det fedeste ved at være leder er at skabe en motivation hos mine medarbejdere. Især når deres arbejde efterfølgende får det til at lykkes for en af vores kunder.
Hvis jeg har haft en finger med i den proces, så er det bare fedt.

Michael og studiekammeraten René er igang med en opgave i undervisningen i Innovationsledelse på IBA. 

Har brugt uddannelsen fra dag ét

Michael Guldbæk tog uddannelsen som Innovationsleder hos IBA, fordi han ønskede at opkvalificere sin leder kompetencer. 

Med innovationsuddannelsen har han fået redskaber, som han har kunnet bruge løbende.

Og han kan tydeligt huske, hvordan han allerede efter første undervisningsgang gik direkte hjem og forberedte et personalemøde til næste dag.

Det blev et rigtig godt møde.

Og dem har der været flere af siden, for han synes, at han har udviklet en solid måde at køre processer på.

Læs mere om Innovationsledelse >>

Kontakt

  • Lone Hermann Andreassen
    Lone Hermann Andreassen
    Adjunkt
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
Anne Sofie Diepeveen
- Ved at uddanne mig har jeg fået en større forståelse og et andet syn på medarbejdernes forskelligheder.
Anne Sofie Diepeveen
Teamleder på Plejecentret Bonderupgård i Vanløse
Færdiggjorde i slutningen af 2016 sin AU i ledelse
Læs Anne Sofies historie >>