Indkøberen Monika blev solgt på ideen om efteruddannelse

55-årige Monika Nitz-Petersen fik af sin tidligere arbejdsgiver tilbudt efteruddannelse ved siden af jobbet og sagde ja tak. Målet var et enkelt fag, men nu har hun gennemført en hel akademiuddannelse med fokus på indkøb. Og udbyttet har været stort.

AU International transport og logistik

Tag en transport- og logistikuddannelse og bliv rustet til at arbejde effektivt og struktureret med handel på tværs af grænser. Vælg én af to retninger: transport eller indkøb.

Læs mere om uddannelsen her>>

For cirka tre år siden blev Monika Nitz-Petersen opmærksom på, at efteruddannelse var en mulighed. Den mulighed greb hun.

- Jeg følte, jeg havde brug for mere teori. Selvom jeg har arbejdet med indkøb i forskellige roller i 20 år, ville jeg gerne være helt up-to-date med min viden, fortæller Monika, der i dag arbejder med indkøb i rollen som procurement assistant hos landbrugs- og grovvareselskabet DLG.

Hun begyndte på faget supply chain management og havde ingen intentioner om at gennemføre en hel uddannelse. Men da hun først kom i gang, greb det lidt om sig. Og nu, tre år senere, står hun med en hel akademiuddannelse i International transport og logistik. Her skal man fokusere på enten transport eller indkøb. Og da Monika arbejder med indkøb, gav det sig selv.

- Det første modul gik godt, og jeg fik meget ud af det. Det gav mig blod på tanden, så jeg tænkte, det ville være rart med mere, siger Monika, der for kort tid siden afleverede sit afgangsprojekt.

Ny viden og brugbare projekter

Hun er glad for, at det endte med en hel uddannelse. Hun har nemlig taget brugbare bidder med fra alle fag og ser også en god sammenhæng imellem dem.

Hendes mål med uddannelsen var at tilegne sig den nyeste teoretiske viden, men også at udfordre sig selv og ruste sig til mere ansvar på arbejdspladsen. Hun har løbende brugt de nye kompetencer, og både hende og DLG har været glade for, at projekterne under uddannelsen har taget udgangspunkt i virkeligheden.

- Det er meget praksisnært, og jeg har jo arbejdet med cases fra min dagligdag og virkelighed. Det har både givet mig og virksomheden udbytte undervejs, og det er en rigtig god oplevelse for alle, siger hun.

- Alt i alt kan jeg nu bidrage endnu mere og står godt rustet til fremtiden, siger Monika Nitz-Petersen og slutter med at rose IBA’s undervisere og vejleder på afgangsprojektet Brian Ahlmann.

Book et karrierermøde