Ny uddannelse på IBA

Find ud af, hvad der interesserer dine kunder

Hvad interesserer dine kunder sig for? Og på hvilke medier kan du som virksomhed tale med dine kunder om netop det, de ønsker at tale om? Det er blot nogle af de spørgsmål som underviser Janne Aagaard hjælper sine kursister med at finde svar på. 

De er i gang med den nye diplomuddannelse i Digital konceptudvikling, som tager 2-3 år. Et af deres første fag på medie- og kommunikationsuddannelsen hedder Cross Media Concepts, som journalist Janne Aagaard underviser på. 

På tværs af medier

Med en diplomuddannelse i Digital konceptudvikling bliver du skarp på hele det digitale område. Uddannelsen er meget fleksibel, da du selv sammensætter valgfagene.

Du får en medie- og kommunikationsuddannelse, hvor du lærer at udvikle nye strategier og koncepter for markedsføring, kommunikation og e-handel. 

Uddannelsen har hidtil kun har været udbudt i København og i Aarhus – men fra september 2017 kan du også læse den på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs mere om diplomuddannelsen i Digital konceptudvikling

Læs mere om faget Cross Media Concepts

Et stemningsbillede fra undervisningen.

Mette Buchholtz (til venstre med sort skjorte) kommer fra marketingafdelingen i Dansk Ventilcenter i Vejle. Hun synes, at uddannelsen i Digital konceptudvikling med faget Cross Media Concepts har fået hende til at reflektere over sit arbejde: 
"Jeg har fået fokus på at begynde at lytte til vores kunder. Vi kan jo gå og tro, at vi ved, hvad de vil have. Men vi har jo slet ikke spurgt dem nok," siger hun.  

Et stemningsbillede fra undervisningen.

Mette Buchholtz (sort skjorte til venstre) har valgt at læse diplomuddannelsen i Digital konceptudvikling, fordi hun trængte til nogle nye udfordringer og mere viden om markedsføring: "Jeg kommer fra salgs- og indkøbsområdet og vil gerne have noget mere marketing-viden i bagagen," siger hun.  

Et stemningsbillede fra undervisningen.

”Jeg er her for at blive inspireret til, hvordan vi udvikler og håndterer den digitale kommunikation i kommunen. Vi har jo et borgerpanel, og dem kunne vi sagtens få meget mere i spil”, siger Heidi Munkgaard Schmidt, som er velfærdsteknologi konsulent i Billund Kommune. Hun ses her forrest i billedet med en grå uldtrøje. 

Et stemningsbillede fra undervisningen. vv

Snakken går lystigt mellem deltagerne, som bruger de første 4 dages undervisning på faget Cross Media Concepts til at udveksle erfaringer og ideer til, hvordan de kan blive endnu bedre til at kommunikere med deres kunder. 

Et stemningsbillede fra undervisningen.

Deltagerne på faget Cross Media Concepts har undervisning 4 onsdage, som ligger i løbet af nogle måneder. Undervejs skriver kursisterne en lærings-logbog, som de afsluttende afleverer som deres skriftlige eksamens opgave. "Lærings-logbogen giver de studerende individuel mulighed for at reflektere mellem teori og praksis. Samtidig kan jeg som underviser få tryktestet, hvorvidt jeg har skabt en god læringskurve", fortæller underviser Janne Aagaard.

26-10-2017 

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser