Forretningsudvikleren Hardy har færdiggjort sin 4. uddannelse

Hardy Rusbjerg vil helt sikkert anbefale andre at uddanne sig. At få indsigt i nye områder og lære noget nyt.

Selv har han netop færdiggjort en European Executive MBA (E-MBA) på IBA i Kolding. En uddannelse som han har læst online ved siden af sit fuldtidsjob som forretningsudvikler hos Danish Crown i Randers.

E-MBA

European Executive MBA, bedre kendt som E-MBA, er en uddannelse der giver et grundigt indblik i de mange eksterne faktorer, der har indflydelse på virksomhedens succes, konkurrenceevne og position på markedet.

Uddannelsen er for dig, der allerede har ledererfaring, og som ønsker at styrke dine internationale kompetencer.

Du får en række effektive redskaber og du lærer om:

  • Strategi
  • Økonomi
  • Ledelse
  • Marketing
  • HR

Du bliver i stand til at arbejde strategisk med virksomheden gennem researchmetoder, markedsføringsstrategi og medarbejderressourcer.

Al undervisning på uddannelsen foregår på engelsk og online.

Læs om E-MBA, som Hardy har taget, hvor al undervisning er online >>

Jeg er helt sikkert blevet en bedre leder, mens jeg har læst min E-MBA, fortæller Hardy Rusbjerg, som har fået en masse teori hæftet på sin ledelse hos Danish Crown.

Lærte noget hver gang

Det har været hårdt, men det har gjort ham til en bedre leder for de 30 mand, han de seneste to år har haft under sig på Danish Crown fortæller han:

- Det her er min uddannelse nummer fire. Først uddannede jeg mig til eksporttekniker og så datamatiker på fuld tid. Siden har jeg efteruddannet mig i min fritid, mens jeg har arbejdet ved siden af – først som bachelor i datalogi og nu som E-MBA.

Hardy har ikke fortrudt én eneste af uddannelserne. For han har lært noget hver gang.

Hardy Rusbjerg har sparret meget med studiekammeraten Cecilie Rørbye, som han har læst E-MBA sammen med. De to har gennemgået opgaver over telefonen og via Skype. Men det var først til dimissionen, at de mødtes ”in person”. Her ses de (midt i billedet) til dimissionen. 

Nu er det pausetid

Den 52-årige leder har dog tænkt sig at holde en pause fra studierne nu. Blandt andet for at få mere tid til sin fritidsinteresse som pilot.

Hardy voksede op i Jelling og bor nu i Vejle sammen med sin kone og deres yngste datter Sofie på 19 år. Storesøster Katrine læser til landskabsarkitekt i København.

Familien har tidligere boet i London og Hanoi, da Hardy har arbejdet både i EU, Latinamerika, USA og Asien.

Kontakt

  • Keld Hvam
    Keld Hvam
    Academic Advisor and Developer (E-learning, Bachelor and Master)
  • Sanne Norman Nielsen
    Sanne Norman Nielsen
    Direktionssekretær
Cecilie Rørbye
- Jeg bruger det, jeg har lært, hver dag.
Cecilie Rørbye
Har læst E-MBA 2016-2019
Læs Cecilies historie >>