Skat, privat
På faget Skat kommer du til at arbejde med 3 overskrifter – bolig, investering og pension, og du arbejder med skatteregler både via overordnet lovgivning og via cases.
Faget kommer hele vejen rundt indenfor de 3 nævnte områder, og berører derudover bl.a. Boligstøtte, arv, gave, akkord, grænsegængere, virksomhedsskatteordning, sommerhusudlejning m.v.
- Daghold
- Online
Du bliver i stand til at kunne vurdere skattemæssige forhold for privatkunder af enhver art, samt kvalificeret til at kunne vejlede om skattemæssige virkninger af de produkter, services og ydelser som banken almindeligvis stiller til rådighed for privatkunden.
Du vil ligeledes kunne indgå i en kvalificeret dialog med kunden omkring relevante skattemæssige situationer, herunder påpege hvornår professionel skatterådgivning er nødvendig og relevant.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Bekendtgørelsen for finansielle virksomheder
- Almindelige danske lønmodtagers skatteforhold
- Hvordan skatteforhold påvirker hele kundens økonomi
- Indkomstkategorier og skattetyper
- Beskatningsreglerne af bankens almindelige produkter
- Forsikring og pension (op- og nedsparing)
Værdi for dig
- Du vil kunne indgå i en kvalificeret dialog med kunden omkring relevante skattemæssige situationer
- Du opnår kompetencer til at rådgive om, hvornår professionel skatterådgivning er nødvendig
- Du opnår viden inden for indkomstkategorier og skattetyper
Værdi for din arbejdsgiver
- Bred viden inden for bolig, investering og pension
- Praktisk erfaring med skatteregler via konkrete cases
Bemærk
- Uddannelserne udbydes i samarbejde med Cphbusiness og IBA Erhvervsakademi Kolding.
- Når du tilmelder dig en af uddannelserne, giver du samtidig din accept af, at IBA udveksler personoplysningerne fra din tilmelding med Cphbusiness. Personoplysningerne bruges kun til kursusadministration.
- Det valgte uddannelsessted varetager orientering og vilkår omkring tilmelding samt fakturering.
Dorte Ostenfeldt fortæller om samarbejdet mellem IBA og Jyske Bank:
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Finansiel rådgivning. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt studie.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
Undervisere
-
-
Claus BilstrupUnderviser i Finansielle forretninger og boligfinansiering, Erhvervsøkonomi og Kredit til private.