Branche- og konkurrentanalyse

Viden er magt! Når du kender din branche og dine konkurrenter, kan du lægge effektive strategier og forbedre din konkurrenceevne. Vi giver dig værktøjerne.

På faget Branche- og konkurrentanalyse får du både et teoretisk grundlag og praktiske værktøjer til at analysere brancher og konkurrenter. Du lærer nemlig at kortlægge virksomhedens markedssituation og identificere udviklingspotentialerne.

Du lærer bl.a. om benchmarking og design af brancheanalyser. Du får også indsigt i globaliseringens indvirkning på virksomhedens konkurrenceevne og lærer at udvikle fremtidsorienterede strategier.

DKK 4.900
Eksamen: Mundtlig prøve kombineret med synopsis
Omfang: 5 ECTS
Varighed: 3 dage + webinar

8. oktober, 5. november og
3. december 2017.
Eksamen: 28. januar 2018.

Tilmeld

Diplomfaget er obligatorisk på diplomuddannelsen i International handel og markedsføring. Du kan også tage faget som selvstændigt kursus.

Du lærer om:

  • Brancheanalyse
  • Konkurrentanalyse
  • Competitor intelligence
  • Benchmarking
  • Muligheder og trusler ved globalisering
  • Netværk og klyngedannelse
  • Analysedesign
  • Konsekvenserne af digitalisering og online handel

Værdi for virksomheden

  • Du arbejder fokuseret med virksomhedens konkurrenceevne
  • Din virksomhed får tilført ny viden om konkurrenter i branchen
  • Du udvikler din virksomheds beslutningsgrundlag og strategi

Målgruppe

Faget er for alle med strategisk interesse og med behov for metoder til branche- og konkurrentanalyse. Du er måske marketingansvarlig, eller du er leder for en virksomhed eller udviklingsafdeling.

Niveau

Faget er en del af Diplomuddannelsen i International handel og markedsføring. En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt kursus.

­

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Læs om økonomi på din efteruddannelse

Optagelseskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Alternativt andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene.

Herudover optager vi ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

­

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Undervisere

  • Per Dueholm
    Per Dueholm
    Adjunkt

Kontakt

  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser