Strategisk økonomi
Vil du kunne rådgive din ledelse omkring økonomiske udfordringer? Og vil du kunne vurdere og analysere økonomiske nøgletal og bruge resultaterne som styringsværktøj?
I faget strategisk økonomi får du kompetencer til at kunne vurdere værdikæders økonomiske sammenhænge, og derved kunne afveje fordele og ulemper ved en åben økonomi.
Du lærer desuden at anvende proceskalkulation, at gennemføre en Risk Management plan og du får overblik over aktørerne på kapitalmarkederne.
Strategisk økonomi er et fag på Diplomuddannelse i Transport og supply chain optimering. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
25/01 2024 kl. 09:00-16:00
26/01 2024 kl. 09:00-16:00
06/02 2024 kl. 09:00-16:00
07/02 2024 kl. 09:00-16:00
29/02 2024 kl. 09:00-16:00
01/03 2024 kl. 09:00-16:00
12/03 2024 kl. 09:00-16:00
16.4.2024
Værdi for dig:
- Du lærer om mikro- og makroøkonomiske forhold
- Du får kendskab til værdikæder og risici
- Du lærer om virksomhedens økonomiopgave og datagrundlag
- Du bliver klogere på aktørerne på kapitalmarkederne
- Du lærer om finansieringsmuligheder, Risk Management og økonomiske nøgletal.
Værdi for din arbejdsgiver:
- Du kan hjælpe ledelsen i relation til virksomhedens økonomiske udfordringer
- Du kan vurdere, analysere og anvende økonomiske nøgletal og bruge resultaterne som styringsværktøj
- Du kan udpege risici og gennemføre en Risk Management-plan.
Målgruppe:
Faget Strategisk økonomi er for dig, der ønsker at tage del i virksomhedens økonomiske situation på et højere plan. Det er for dig, der vil kunne rådgive ledelsen, og som ønsker en mere analytisk tilgang, hvor nøgletal i højere grad anvendes som styringsværktøj.
Niveau
Faget er en del af den merkantile diplomuddannelse. En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Studieordning
Studieordning for Merkantil Diplomuddannelse 2021 (PDF)
Tidligere studieordning:
Studieordning for Merkantil Diplomuddannelse 2020 (PDF)
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på diplomniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Optagelseskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring (relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV). Alternativt - andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene.
Herudover optager vi ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.