På diplomuddannelsen i økonomi og regnskab kommer du til at arbejde med faglige discipliner som regnskab, investering, finansiering og økonomi. Du lærer bl.a. at analysere virksomhedens økonomiske situation og vurdere såvel det interne som det eksterne regnskab i virksomheden.
Du får indblik i virksomhedens økonomiske drift, samt i de globale økonomiske forhold, der kan have betydning for virksomhedens udvikling og fremtid. Du opnår også teknikker til at vurdere finansielle muligheder og risici, så du kan foretage de mest fordelagtige investeringer.
Igennem praksisnære problemstillinger lærer du desuden, hvordan du skaber udvikling og motivation, samt gennemfører forandringer i organisationen med den rette kommunikation og ledelsesmetode.
Uddannelsens opbygning
Diplomuddannelsen i økonomi og regnskab består af:
- To obligatoriske fag svarende til 15 ECTS
- Tre studieretningsfag svarende til 25 ECTS
- Valgfrit fag svarende til 5 ECTS
- Afgangsprojekt svarende til 15 ECTS
Fag
Obligatoriske fag – i alt 15 ECTS:
- Forretningsforståelse – 10 ECTS
- Projektledelse – 5 ECTS
Studieretningsfag – i alt 25 ECTS:
- Investering og finansiering - 10 ECTS
- Eksternt og internt regnskab – 10 ECTS
- Strategisk ledelse og økonomistyring - 5 ECTS
Valgfrit fag – i alt 5 ECTS:
Afgangsprojekt – 15 ECTS
Når du har afsluttet 60 ECTS, er du diplomuddannet. Det svarer til en mellemlang videregående uddannelse som fx en bachelor eller en HD.
Pris
Den samlede pris for uddannelsen er ca. DKK 63.600.
Studieordning
Studieordning for Merkantil Diplomuddannelse 2021 (PDF)
Tidligere studieordning:
Studieordning for Merkantil Diplomuddannelse 2020 (PDF)
Optagelseskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse skal du have 2 års relevant videregående uddannelse samt 2 års relevant erhvervserfaring. Alternativt - andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene.
Herudover optager vi ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Kontaktpersoner
-
-
Jane Boysen DamgaardUddannelseskoordinator. Diplomuddannelser og AkademiuddannelserTlf.: +45 72 11 82 39