Ledelse og facilitering
At skabe læring og udvikling er et væsentligt element i en moderne virksomhed. Både for at styrke virksomhedens forretning, men også for at udvikle og motivere medarbejdere.
I dette fag får du kompetencer til at facilitere læring og udvikling i større og mindre grupper og du får viden om, hvordan du gennemføre relationelle processer i en organisatorisk sammenhæng.
Ledelse og facilitering er et valgfag på Diplomuddannelse i Ledelse. Det tilbydes også som et selvstændigt fag.
Værdi for dig:
- Du bliver i stand til at facilitere fx møder, teamudvikling, forandringer, workshops og projektaktiviteter
- Du bliver bevidst om muligheder og begrænsninger i forhold til facilitering
- Du får kommunikative kompetencer til at lede relationelle processer på individ- og organisationsniveau.
Værdi for din arbejdsgiver:
- Du kan analysere din virksomheds behov for relationelle processer
- Du lærer at designe og gennemføre relationelle processer, som passer til din virksomheds behov
- Du bliver i stand til at skabe involvering, læring og nye handlemuligheder i organisationen.
Målgruppe:
Faget er for dig, som gerne vil lære at facilitere læring og udvikling på individ- og organisationsniveau.
Introduktion til videnskabsteori
Er det længe siden du har studeret - eller har du lidt eller ingen kendskab til videnskabsteori? Så anbefaler vi dig, at deltage på vores introduktionsforløb læs mere og tilmeld dig her: Introduktion til videnskabsteori
Niveau
Faget er en del af Diplomuddannelsen i Ledelse. En diplomuddannelse svarer til en bachelor, som er en mellemlang videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din diplomuddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Studieordning
Nuværende studieordning pr. 01.2021
Studieordning for Diplomuddannelse i Ledelse (PDF)
Tidligere studieordning pr. 08.2019
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på diplomniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, fakturerer vi DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, fakturerer vi det fulde beløb.
Kontakt
-
Jane Boysen DamgaardUddannelseskoordinator. Diplomuddannelser og AkademiuddannelserTlf.: +45 72 11 82 39