Claus lærte teorien bag arbejdet med solceller

Det var et ønske om at være bedre stillet rent fagligt i forhold til de opgaver, Risbjerg El & Køleteknik A/S løser for sine kunder, der fik Claus Bo Jensen til at tilmelde sig akademifaget Solceller.

- Jeg tror, der bliver mere og mere brug for solceller i fremtiden, vurderer Claus Bo Jensen, der er overmontør og fagligt ansvarlig i det 18 mand store firma med filialer i Svendborg og Rudkøbing. 

Fakta

Akademifaget Solcelleanlæg kvalificerer dig til at blive godkendt som VE‐montør eller VE‐installatør.

Læs mere om faget her>>

Han er uddannet elektriker og maskinmester og har desuden el-autorisation.

- Der bliver flere og flere elkrævende produkter, nu da vi er i gang med at udfase fossile brændstoffer. Tænk bare på elbiler og varmepumper, siger han.

På uddannelsen har han blandt andet opnået en grundlæggende viden om, hvordan solceller fungerer:

- Jeg har også fået den teoretiske baggrund for, hvad det er for nogle aspekter, der spiller ind, når man skal dimensionere et solcelleanlæg.

- Og så har det generelt helt klart ikke skadet at blive klogere, som han siger.

Solceller er et fag på Akademiuddannelse i Energiteknologi. Det kan tages som en del af en hel akademiuddannelse eller som en lille selvstændig uddannelse i sig selv.

Det udbydes i samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding og Solar School Danmark.

Ud over Solceller kan man også læse Varmepumper, Energiformer og Drone til inspektion.

Kontakt

Bæredygtighed skal skabe værdi for virksomhederne