Brian tog efteruddannelse om aftenen: Det flaskede sig perfekt for mig

Sidst Brian Pedersen arbejdede for Stryhns var han lagermedarbejder. Når han i dag møder ind på fødevarefabrikken i Gråsten, står der ”teamleder” på navneskiltet. Og det er karriereplanen, at han på et tidspunkt bliver forfremmet til lagerchef.

Det er et stort ønske for ham, som hermed er gået i opfyldelse. Og Brian fortæller, at det er lykkedes, fordi han har bestået en akademiuddannelse i ledelse.

Vejen hertil har krævet høje ambitioner, flittig lektielæsning – og en hel masse musik!

Fakta aftenhold

  • 40-årige Brian Pedersen har bestået en Akademiuddannelse i Ledelse. Uddannelsen har han taget på aftenhold. Afgangsprojektet afsluttede han i sommeren 2022.
     
  • Aftenholdene på IBA Erhvervsakademi Kolding har studiestart to gange årligt - i februar og i september.
     
  • Aftenholdene møder typisk kl. 18, og undervisningen varer lidt over tre timer per gang.
     
  • På et aftenhold er der 10-12 undervisningsaftener.                                                     
  • Du har 6 år til at bestå en samlet akademiuddannelse.                                   
  • Du kan også nøjes med at tage de fag, som har relevans for ens egen karriere og faglige udvikling.
Foto af Brian

- Selve uddannelsen tager lidt længere tid på et aftenhold. Men det passede mig fint, for så var der også bedre tid at brede opgaverne ud over, siger Brian Pedersen.

Brian har nemlig taget sine aftener i brug for at studere en akademiuddannelse i Ledelse hos IBA Erhvervsakademi Kolding. Før hver lektion har han skruet op for radioen og er kørt fra Gråsten til Kolding med god musik i ørerne.

  - Jeg kom jo lige fra arbejde, så musikken fungerede som en god mental forberedelse for mig. Det betød, at jeg var helt ladet op og klar, når jeg nåede frem til Kolding, fortæller Brian.

Gennem hele forløbet passede han sit daglige arbejde. Og havde stadig tid til både familien og håndboldtræning. Lektierne fordelte han ud over ugen, og så kørte han til Kolding hver mandag aften, mens hans uddannelse stod på. For Brian består den af fem fag plus et afgangsprojekt.

- Jeg fik taget uddannelsen, fordi man også kan studere på et aftenhold. Det var lige præcis den mulighed, jeg havde brug for, og det flaskede sig perfekt for mig, siger Brian.

Stemningsbillede fra undervisningen

- Jeg var rigtig glad for tiden på IBA, for underviserne er virkelig dedikerede og dygtige til at lære fra sig, og rammerne er perfekte. Det var en god oplevelse, siger Brian Pedersen, der kørte fra Gråsten til Kolding for at få undervisning.

Han sammenligner aftenundervisning med alt muligt andet, man bruger sin tid på efter fyraften.

- Om man går til undervisning, håndbold eller selvtræning henne i fitnesscentret gør ingen forskel. Det afgørende er, om man er motiveret for at bruge sin tid på det, siger han.

Godt sammenhold

Brian arbejdede som slagterassistent hos Danish Crown, mens han tog uddannelsen. Nu er han tilbage hos Stryhns, hvor han også arbejdede fra 2009 til 2017.

Selv om han færdig med uddannelsen hos IBA, skriver han stadig sammen med holdkammeraterne. De har oprettet en lukket gruppe på Facebook, hvor de deler erfaringer og stadig kan spørge hinanden til råds.

- Min erfaring er, at der opstår et godt kammeratskab på et aftenhold. Vi sluttede altid aftenen med en kort snak om opgaverne og om undervisningen, før vi smuttede hver til sit. Det var en rigtig god oplevelse, siger Brian.

10/01/2023

Kontakt

Læs her hvordan Brian fik plads til familie- og arbejdsliv, mens han læste.
Læs her hvordan Brian fik plads til familie- og arbejdsliv, mens han læste.
Læs mere her >>