AU i Finansiel rådgivning

Afgangsprojekt i Finansiel rådgivning

Sidste skridt i din akademiuddannelse (AU) i Finansiel rådgivning er dit afgangsprojekt.

Afgangsprojektet er en obligatorisk del af uddannelsen, og her skal du vise, at du på et systematisk og analytisk grundlag kan gennemføre en praksisorienteret opgaveløsning. Afgangsprojektet tager udgangspunkt i den profil du har valgt eller i de fag, du har arbejdet med i løbet af din uddannelse.

Om afgangsprojektet

'Dit afgangsprojekt i Finansiel rådgivning er individuelt, og danner grundlaget for en mundtlig eksamen med ekstern censur.

Afgangsprojektet sættes i gang med en halv dags undervisning, hvor du sammen med andre, som også skal i gang med at skrive afgangsprojekt, får undervisning i, hvordan et afgangsprojekt bygges op, hvad det skal indeholde osv.

På IBA har vi fokus på individuel vejledning, så vi kan være så tæt på dig og dit projekt som muligt. Efter undervisningen får du tildelt en vejleder, som følger dig og dit projekt frem til den mundtlige eksamen. Vejlederen har fokus på dig og din problemstilling og kan tilbyde dig 3 vejledningssamtaler af en times varighed.

Ud over vejledning har du også adgang til en læringsportal, hvor du finder nyttige videoer og alt det materiale, du har brug for til dit afgangsprojekt.

Book et karrierermøde

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse >>

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering >>

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Kontakt