6 gode grunde: Derfor samarbejder DSV og Semler Gruppen med IBA om uddannelsesforløb

Hvad får virksomheder og organisationer som DSV og Semler Gruppen til hvert år at sende adskillige medarbejdere på skræddersyede uddannelsesforløb i samarbejde med IBA? Det er der ifølge to repræsentanter flere svar på. Her kommer begge med tre gode grunde.

Samarbejde med IBA

Hos IBA Erhvervsakademi Kolding får I et spændende, specialdesignet uddannelsesforløb og kompetenceløft, der kan udvikle, forbedre og styrke din virksomhed eller organisation. I kan vælge mellem uddannelsesforløb for hele virksomheden eller et uddannelsesforløb til den enkelte medarbejder. Vi tilretter det, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag.

Læs mere om mulighederne her>>

Jan Mølgaard Nystrup, HR Business Partner, DSV.

1. Dygtigere medarbejdere

- Den primære årsag er, at vi vil gøre medarbejderne – i vores tilfælde lederne – dygtigere. Vi uddanner dem, så de bliver mere bevidste om deres ledelsesgerning og øger refleksionsniveauet i forhold til de mange aspekter inden for ledelse.

Vi vil give dem et ledelsesløft, og det lykkes. Det er et krav hos os, at alle skal igennem forløbet. Selvom det, indimellem, kan intensivere en i forvejen travl og opgavefyldt hverdag, er deltagerne glade for uddannelsesforløbet og omfanget.

2. ECTS og akkrediteret uddannelse

- For os har det også betydning, at IBA’s uddannelse har stor vægt og værdi. Uddannelsen er akkrediteret og giver ECTS-point. Den er ret omfattende. Det giver os mulighed for virkelig at sørge for, at vores medarbejdere snakker ud fra samme udgangspunkt. Snakker samme sprog. Det er kulturskabende for os og med til at strømline det hele. Dog er ECTS pointene ikke det afgørende, men derimod indhold, kvalitet, og udbytte for den enkelte leder.

3. Kompetencer og tilpasset forløb

- Vi har oplevet stor kompetence og kvalitet hos IBA. Der er mange dygtige undervisere, som er spydspidser og eksperter på hver deres område, og det var også en af årsagerne til vores valg. Vi har ikke fortrudt vores valg ét sekund.

Mike Larsen, Projekt- og Forandringschef, Semler Gruppen

1. Udvikling og arbejdsglæde

- Der er mange årsager, og en af dem er øget arbejdsglæde. Vores medarbejdere bliver motiverede af muligheden for at få nye kompetencer og udsigten til at udvikle sig og avancere. Det er med til at fastholde vores gode folk, når de oplever vores arbejdsplads som et fedt sted, der satser på dem.

2. Større kompetencer øger indtægter

- Værdien og kompetencerne vi giver dem, flytter både dem som mennesker og os som organisation. Det styrker jo forretningen, når vores medarbejdere bliver dygtigere.

- Vi tror også på, at uddannelse er med til at understøtte vores plan og strategi. Vi kommunikerer hele tiden vores værdisæt, men når det også bliver puttet ind i et uddannelsesforløb, står det endnu stærkere.

3. Fleksibilitet er et plus

- Vi er glade for, at der er fleksibilitet og mulighed for en vis indflydelse, så forløbene bliver tilpasset virksomheden mest muligt. Det giver os værdi. Når vi samtidig oplever høj kvalitet og har opbygget stærke relationer, så giver det samlet et rigtig godt samarbejde mellem os og IBA.

Kontakt