- Netværk er en vigtig del, når man tager efteruddannelse

Helle Merrild kan skimte målstregen. Siden 2019 har hun læst Digital Konceptudvikling på IBA Erhvervsakademi Kolding, samtidig med at hun har passet sit arbejde som Head of Marketing hos virksomheden WoodUpp. Nu venter ”blot” den afsluttende hovedopgave, og så er den fulde diplomuddannelse i hus. Yes!

Diplom på IBA

En diplomuddannelse er en mellemlang videregående uddannelse, som du tager ved siden af dit job.

Uddannelsen giver dig ny viden og kompetencer, som du kan bruge med det samme.  

En diplomuddannelse er til dig, der som minimum allerede har en kort videregående uddannelse, og som gerne vil have tilført viden og kompetencer på et højt niveau. Uddannelsen tager udgangspunkt i dit daglige arbejde, og ved hjælp af teori får du ny viden og perspektiver, som sørger for, at du udvikler dig.

Hos IBA kan du vælge mellem 10 forskellige diplomuddannelser inden for bl.a. ledelse, salg, markedsføring, finans, økonomi, bæredygtighed og transport.

Alt afhængig af dine ønsker kan du vælge en specifik linje- eller du kan tage en fleksibel diplomuddannelse, hvor du kan sammensætte din uddannelse efter dine personlige behov.

Læs mere her >>

Foto af Helle Merrild

- Jeg har altid haft lyst til at arbejde mere med netværk. Det har uddannelsen åbnet en dør op for, fordi man når at møde så mange forskellige mennesker undervejs, siger Helle Merrild, som har studeret Digital Konceptudvikling på IBA.

Når det sidste punktum er sat, så er det ikke kun med masser af ny viden – og et flot eksamensbevis - at hun fortsætter sit arbejde som daglig leder af marketingafdelingen. Også hendes faglige netværk er vokset hele vejen gennem uddannelsen. Og det er vigtigt. For det betyder, at hun i dag har gode sparringspartnere over hele landet – og fra mange forskellige brancher.

- I hvert eneste fag har jeg mødt folk, som er blevet en del af mit netværk. Det er meget forskellige mennesker, som er med til at udvide min horisont. For uanset hvad bliver man altid klogere af at høre, hvad andre sidder med – og hvilke løsninger, de har fundet på, fortæller Helle.

Foto af Helle Merrild

Helle er Head of Marketing hos WoodUpp, som fremstiller akustik-paneler både til private og virksomheder. Firmaet sælger sine produkter udelukkende via webshop.

Mange af hendes medstuderende har hun kontakt med via LinkedIn. Nogle skriver hun jævnligt sammen med, og et par medstuderende er tilmed inviteret med i den erfa-gruppe, hun selv har dannet. Gruppen mødes 3-4 gange om året og deler hinandens udfordringer fra jobbet. Det kan eksempelvis handle om, hvordan de bruger kunstig intelligens i hverdagen.

- Jeg har altid haft lyst til at arbejde mere med netværk, og dét bliver der sat en rigtig god ramme for på uddannelsen, siger Helle.

Netværk er en ekstra gevinst

En af grundene er, at undervisningen ofte tager udgangspunkt i de studerendes egne oplevelser. De mange cases har givet Helle et inspirerende indblik i, hvordan udfordringer bliver grebet an i andre virksomheder. Andre gange er samtalen fortsat ved kaffeautomaten eller ved frokosten.

- Vi har lært meget af at høre om hinandens udfordringer. Det har faktisk været en tillægsgevinst ved at tage uddannelsen. Du bliver klogere af andres erfaringer og meninger, men du får jo også lov at give noget igen, siger Helle.

Foto af Helle Merrild

- På uddannelsen hepper man på hinanden, sparrer, og hjælper med at læse de andres eksamensopgaver. Tit kan det være nemmere at rådgive andre end dig selv, fordi du kigger på opgaven med friske øjne, fortæller Helle Merrild.

Hos WoodUpp, som har sit hovedkvarter i Ribe, har Helle otte ansatte under sig. De står for marketing i Danmark og de mange udenlandske markeder, WoodUpp satser på. Hvis de vil uddanne sig videre, så er Helle ikke i tvivl om, hvad hun vil råde sine medarbejdere til:

- Kom nu fysisk afsted! For du danner netværk - og du får en masse inspiration – når du mødes med andre. Det er helt klart min anbefaling.

08/11/2023

Kontakt