April 2020 Anne Rask Pedersen

Annes internationale mindset har sendt hende godt omkring. 
Som en del af uddannelsen tog hun til New Zealand i praktik og da hun kom hjem tog hun til Business Week i Paris. Hendes første job som nyuddannet landede hun også i udlandet, nærmere bestemt London.
I dag bor og arbejder hun stadig i London. Læs om hendes spændende rejse herunder. 

Blå Bog

  • Anne Rask Pedersen
  • Nationalitet: Dansk
  • Uddannelse: Financial Controller
  • Dimitterede: 2017
  • Nuværende job: Assistant Accountant / Acounts Payable hos The Farm Post Production Ltd
  • Tidligere job: Accounts Assistant / Account Receivable hos Sterling Realty Limited
  • Født: 1990
  • Fødeby: Odense

Fem ord der beskriver IBA 

  • Engageret
  • Rummelig
  • Sjov
  • Uorganiseret
  • Fagligt professionel

Hvem er jeg

Jeg er født og opvokset i Odense og har boet i Skibhuskvarteret hele mit liv. Jeg har altid elsket matematik, men siden 9.klasse drømte jeg om at blive socialrådgiver. Jeg tog derfor 10. klasse, så jeg derefter kunne tage en HF. På HF valgte jeg den sociale/pædagogiske linje, så jeg kunne møde adgangskravene til at komme ind på socialrådgiver uddannelsen. Sjovt nok var matematik også et af yndlingsfagene her. Efter HF tog jeg 1,5 sabbat år, hvor jeg arbejdede inden jeg i 2010 startede på drømmeuddannelsen (troede jeg) som socialrådgiver.

Efter 2,5 år med skyhøjt fravær, minimal indsats og engagement, valgte jeg, efter min praktikperiode, at droppe ud. Det var slet ikke dét her jeg skulle. Jeg havde i 9. klasse bestemt mig for, at det var socialrådgiver jeg ville være, så det var den vej jeg gik. I mellemtiden glemte jeg dog at stoppe op, tænke mig om og mærke efter, om det overhovedet var det rigtige.

Efter eksamen startede jeg fuldtidsjob som receptionist på et hotel. Jeg elskede det og overvejede om det var retningen for mig. I min tid på hotellet stiftede jeg bekendtskab med de mange forskellige aspekter der er i at drive et hotel. Til at starte med var jeg meget interesseret i selve servicen der tilbydes. Jeg var vild med fuld fart på og tilfredsstillelsen i at give gæsterne den bedst mulige oplevelse. Som tiden gik og jeg fik andre opgaver, som rettede sig mere mod den økonomiske del, mærkede jeg et niveau af interesse og en sult efter mere viden. En sult jeg ikke havde haft før.

Jeg begyndte derfor at undersøge uddannelsesmulighederne inden for regnskab og økonomi. I min søgen fandt jeg frem til den relativt nye uddannelse – Financial Controller og vidste, at det var dén vej jeg ville. Fordi jeg havde valgt en social linje på HF, mødte jeg ikke adgangskravene til at komme ind. Derfor begyndte jeg derfor at læse matematik på B-niveau på VUC ved siden af jobbet på hotellet.

Et år senere havde jeg bestået matematik B, søgt ind på Financial Controller uddannelsen i Odense og sagt mit job op, klar til et nyt kapitel.

Min tid på IBA

Jeg søgte oprindeligt ind på Financial Controller uddannelsen i Odense. Jeg havde ikke tænkt tanken, at jeg ikke ville blive optaget. Selvfølgelig ville jeg det, jeg ville jo det her! Men jeg kom ikke ind. Jeg havde lige en halv dag fuld af fortvivlelse og ”hvad skal jeg nu gøre” tanker inden min bedste veninde ringede og sagde, at de havde ledige pladser i Kolding. Jeg skyndte mig at søge ind med tanken om, at jeg jo bare kunne rykke til Odense efter 1. semester – der faldt jo altid folk fra.

Så jeg endte egentlig på IBA ved et tilfælde. Allerede et par måneder efter jeg var startet kunne jeg rykke til Odense. Men på det tidspunkt var jeg allerede så glad for at gå på IBA og man ved jo aldrig, hvad man flytter hen til. Den daglige pendling var ikke så slem, jeg havde fået gode venner og jeg kunne godt lide underviserne. Så jeg valgte at blive på IBA – En af de bedste beslutninger, jeg har taget!

Dét jeg bedst husker fra min studietid
Det er svært af udpege ét minde som det bedste fra min tid på IBA, for jeg elskede at gå der. IBA var gode tider.

Jeg fik et par nære venner, som jeg den dag i dag stadig er i kontakt med. Ud over de gode venner jeg fik, var det i det hele taget bare en god klasse jeg gik i. Generelt set var der et ambitionsniveau som motiverede mig og et sammenhold, som gjorde det rart at komme i skole. Klassen var også sammensat af alle aldre, hvilket gav den en god dynamik og en masse forskellige holdninger og erfaringer at dele ud af. Hvis jeg f.eks. var kommet i en klasse fuld af 18-20-årige, friske fra gymnasiet, så er jeg sikker på, at jeg ville have overvejet Odense en ekstra gang.

Underviserne på IBA er dog noget for sig selv. Jeg har aldrig nogensinde i mit skoleliv syntes, at det var fedt at gå i skole og jeg har aldrig været specielt stor fan af nogen underviser. På IBA havde jeg svært ved at vælge, hvilken underviser der var min yndlings (Men det var altid Lars-Brian). De undervisere jeg havde, lærte mig at gå i skole på ny og oven i hatten elske det. Der var en forventning om, at man deltog, at man havde lavet sine lektier og ikke bare sad og hang. På den anden side – Hvis man sad og hang var det jo ris til egen røv. Undervisernes tilgang til undervisning, deres viden og måde at inkludere de studerende på gjorde det hele. Jeg oplevede for første gang mig selv som værende en af klassens ”stræbere” og jeg elskede det. Jeg kom til undervisningen, fulgte med i timerne, tog noter og lavede lektier.

 På IBA bliver man behandlet ligeværdigt af underviserne. Jeg følte ikke, at der var det her typiske ”studerende/underviser forhold”. Tværtimod oplevede jeg varme mennesker, der var klar til at dele ud af deres viden og som var modtagelige for andre holdninger og synspunkter. Der var masser af fis og ballade og plads til at studerende, såvel som undervisere, kunne være sig selv.

Jeg har altid haft nemt ved at lære og fag som matematik, læsning, engelsk osv. er faldet mig meget naturligt. Jeg har som sådan aldrig skullet kæmpe for at lære noget nyt.

Da jeg startede på IBA kunne jeg hurtigt mærke, at jeg blev nødt til at give mig selv 100% og rent faktisk arbejde for at lykkedes. Det var jeg dog indstillet på, og jeg tror, at fordi jeg på det tidspunkt var 25 år, havde arbejdet flere forskellige steder, havde prøvet en anden uddannelse og havde været sådan lidt frem og tilbage i forhold til ”hvad skal jeg med mit liv” spørgsmålet, så var jeg mere afklaret omkring, at det var dét her jeg ville. Jeg var klar, modtagelig og indstillet på at der skulle arbejdes for der her.

Jeg lærte, at selvom jeg engang havde et anstrengt forhold til skole, behøver det ikke altid at være sådan. Man kan selv vende sin indstilling til tingene. Men for mig krævede det tid til at finde ud af, hvad jeg virkelig ville. Tid til at indstille mig på et nyt kapital, hvor jeg lagde lige så meget energi og ære i skolen, som jeg ville gøre på et arbejde. Det krævede en ændring af min indstilling til undervisere og det krævede en ændring af min indstilling til lektier. Kort sagt skulle jeg lære at gå i skole igen, men med en anden indstilling til det.

Min karrierevej

Efter dimensionen begyndte jeg at lede efter jobs. Jeg kunne godt mærke, at jeg slet ikke havde lyst til at jobbet skulle være i Danmark. Også fordi der havde været lidt forvirring omkring en nyuddannet Financial controller og hvilke jobs der var rettet mod os. Det var ikke Financial controller stillinger – det var elevstillinger i regnskabsafdelinger. Noget jeg ikke helt syntes, at jeg var klar på. Jeg havde lige færdiggjort min uddannelse og ville egentlig bare gerne have et rigtigt job. Jeg søgte selvfølgelig alligevel.

Jeg undersøgte også mulighederne for et job i London (lidt tættere på Danmark og stadig engelsktalende).
Jeg fandt ud af, at det var supernemt! Jeg skulle egentlig bare søge og så krydse fingre. Og så var det ikke elevstillinger. Det var junior stillinger, og derfor med mulighed for at ”arbejde sig op” – meget mere mig! Jeg havde også undersøgt i New Zealand og Australien, men det var lidt mere kompliceret i forhold til visum. Efter jeg fandt ud af at London var forholdsvist nemt, så begyndte jeg at søge og søge og søge. Heldigt for mig var der faktisk ret hurtigt bid. Jeg havde flere som ringede til mig for et interview. Det endte med at jeg tog til London et par dage for at gå til jobsamtaler. Jeg fik et job som jeg sagde ja til og 2 uger senere flyttede jeg til London.

Det var et job som Account Assistant for et ejendomsselskab. Det var en nyoprettet virksomhed, og jeg syntes det hele var enormt spændende. Nyuddannet, nyt/første job, ny virksomhed, nyt land, nyt alt. Jeg var hos denne virksomhed i et år. Fordi det var en lille virksomhed, var jeg den eneste person i regnskabsafdelingen. Dette betød, at jeg ikke havde nogle kollegaer at sparre med, jeg havde ikke nogen at lære fra og måtte lære mig selv alt. Jeg var hos denne virksomhed i 1 år. Det var et enormt hårdt år. Alt var nyt, jeg havde ingen venner, ingen familie og på mit arbejde havde jeg 1 kollega, som ikke havde noget at gøre med regnskab. Jeg endte med at opsige jobbet, faktisk uden at have fundet et nyt. Selvom det var et ekstremt hårdt år, så lærte jeg så meget. Jeg lærte mere på 1 år end mange lærer på 3, fordi jeg ikke havde noget valg. Jeg kom ud på den anden side endnu stærkere og masser af erfaring rigere.

Efter mit første job fandt jeg mit nuværende job. Jeg står for alle kreditorer og så er jeg assistent til vores Financial controller. Jeg er superglad for mit job og jeg er i et miljø, hvor jeg kan drøfte mit arbejde, jeg kan lære nye ting og jeg kan lære fra mig. Det er helt sikkert drømmejobbet i forhold til, hvor jeg er i min karriere p.t.


Jeg er alene om at vedholde og betale vores kreditorer og jeg elsker at kunne tage ejerskab over en opgave og sørge for at det spiller. Det er lidt ligesom at være afdelingsleder i f.eks. et supermarked. Man har en afdeling, som man skal sørge for kører. Derudover så laver jeg, som assistent til FC, også afstemninger og analysearbejde, som jeg også synes er enormt spændende. Vi har for nyligt skiftet system fra SAGE til SAP, som er en virkelig stor omvæltning, men også en virkelig spændende proces. Jeg lærer et nyt system at kende, men skal samtidig overføre hele min ”afdeling” til et nyt system, optimere hvor jeg kan og samtidig tilpasse vores nuværende processer. Jeg arbejder i en virksomhed som vækster og som lige er blevet solgt, så der sker an masse ændringer, som gør at der hele tiden er run på. Der er hele tiden noget nyt at tage fat i eller lære og det er jeg ret vild med.

Jeg føler, at min karriere går den vej, som jeg gerne vil have at den skal gå. I løbet af mit første år efter dimensionen gik alting for stærk og jeg havde ikke tid eller det rigtige team til at lære i dybden. Efter mit jobskifte, hvor jeg kunne sætte farten lidt ned, føler jeg, at jeg har udviklet mig så meget – og i et tempo hvor jeg kunne følge med. Jeg har nu været i den virksomhed i snart 2 år og min karriere er klar til næste skridt, som enten bliver et nyt job i en stilling med mere udfordring eller at starte med at studere ved siden af jobbet. Eller begge dele! Jeg føler mig succesfuld i min karriere.

En typisk arbejdsdag for mig
Jeg har en meget rutinepræget hverdag (9 - 5 job) og mit arbejde er egentlig også rutinepræget, da jeg har de samme deadlines hver måned. Så alt efter hvor på måneden vi er, ser mine dage anderledes ud. En typisk dag vil starte med en gennemgang af e-mails, printe alle medtagede fakturaer ud. Det er næsten starten på alle mine dage. En dag hvor jeg forbereder payment run vil dette være mit fokus hele dagen. Da har jeg i 2-3 dage inden arbejdet hårdt på at få alle fakturaer ind og tjekket at alt er klar til dagen. Jeg forbereder et forslag til, hvad der skal betales, sørger for at der er dokumentation for det hele og fremlægger det til godkendelse. Når det kommer tilbage enten med rettelser eller godkendt, fortsætter jeg processen med at sørge for, at alt information bliver bogført korrekt. Jeg sørger for at alle kreditorer får en e-mail om, hvad der bliver betalt hvornår og jeg sørger for, at alle betalingerne er sat op til godkendelse på netbank. Imellem godkendelser har jeg typisk tid til andre småopgaver, men det er mere eller mindre en hel dags arbejde.

Sådan har min uddannelse fra IBA bidraget til min succes

IBA var vejen til min succes. Der har været en god balance mellem faglighed og at have det godt med hinanden. Mulighederne som var til rådighed på IBA er grunden til, at jeg i dag har et liv i London som jeg absolut elsker!  Hvis jeg ikke havde fået en mulighed for at tage min praktik i New Zealand, er jeg ikke sikker på, at jeg ville have været modig nok til at starte et nyt liv i London.

Sådan har jeg gjort brug af min uddannelse og kompetencer fra IBA

IBA har ændret mig på mange måder. Jeg oplevede, at det her var noget der skulle kæmpes for, men at jeg var den eneste som kunne gøre det. Hvis jeg ville have noget gjort, så skulle jeg selv gøre det.
Hvad der var fantastisk ved IBA var, at jeg fik al den støtte og hjælp jeg havde behov for og kunne ønske mig. Jeg havde en god studiegruppe og undervisere fyldt med viden til rådighed.

Mit syn på det typiske studerende/underviser forhold har ændret sig, fordi jeg for første gang følte mig som ligeværdig. Underviserne på IBA er der for at lære fra sig. Men du skal også være engageret og villig til at tage imod. ”It’s a 2 way street”, som man siger. Jeg begyndte at se det mere, som om vi lærte af hinanden.

På baggrund af ovenstående, og at vi var en klasse sammensætning af meget forskellige mennesker, oplevede jeg også mig selv blive mere rummelig. Der var plads til alle, studerende såvel som undervisere. Der var plads til, at vi alle sammen bare var mennesker og det følte jeg mig rigtig godt tilpas i.

Mine ambitioner ændrede sig også i løbet af min IBA tid. Ca. et halvt år efter jeg var startet på IBA, fandt jeg ud af, at der var mulighed for praktik i udlandet. Det er egentlig aldrig noget jeg som sådan har tænkt over eller drømt om for den sags skyld. Men da jeg hørte om det, vidste jeg med det samme, at det var det jeg ville.

Jeg var til sådan en IBA-dag, hvor der blev afholdt forskellige foredrag om de forskellige muligheder der var på IBA. Jeg tog selvfølgelig til oplægget om udlandspraktik og hørte om London, Malta og New Zealand. Jeg vidste at jeg ville det her og at det ville være en chance jeg aldrig ville få igen. Derfor tænkte jeg også ”go big or go home”. Så jeg ville til New Zealand. Jeg talte med Clare, som står for praktik i New Zealand, efter foredraget og vi aftalte at mødes. Jeg havde stadig knap halvandet år til min praktik og derfor rigelig tid til planlægning, så når Clare var på besøg i Danmark mødtes vi for at tale om praktikken - hvor mine interesser lå, alt det praktiske og vi lærte hinanden at kende.

Ca. et halvt år før min praktik havde Clare fundet en virksomhed i Dunedin, New Zealand og det var et perfekt match. Derudover arrangerede Clare også logi og jeg flyttede ind hos Tree, Clares veninde, som igennem årene før havde haft studerende boende. En fantastisk kvinde, som også lærte mig en masse om verden, New Zealand og mig selv. En rigtig god ven den dag i dag.

Mine 3 måneder i praktik i New Zealand var fuldstændig fantastiske. Mit praktiksted var godt, jeg mødte en masse nye mennesker og de tog enormt godt imod mig. Hvis man udelukkende kigger på virksomheden som praktiksted, så var det ikke en uforglemmelig praktik. De havde ikke haft en praktikant før og de stod midt i en masse omvæltninger, som nogle gange gjorde, at der ikke var så meget tid til at lære mig nyt. Jeg føler ikke at mit fulde potentiale blev udnyttet, men jeg føler, at jeg gjorde mit til at få så meget som muligt ud af det. Dermed ikke noget ondt sagt om virksomheden! De var meget imødekommende og gjorde deres bedste for at tilfredsstille min sult efter viden.

Oplevelsen som helhed er ubeskrivelig. Selvom jeg godt kunne have ønsket at lære mere fagligt i praktikken, er jeg alligevel enormt taknemmelig for de ting jeg lærte. Også fordi jeg ikke kun lærte faglige ting. Jeg lærte også om arbejdskulturen i New Zealand. Jeg lærte, hvordan man taler ”regnskab” på engelsk, jeg lærte om en helt unik kiwi kultur. Og så lærte jeg sindssygt meget om mig selv. Både personligt og professionelt.

Jeg lærte også, at jeg var sulten efter verden. Jeg begyndte at lege med tankerne om et fremtidigt job i New Zealand, Australien eller London. Jeg var faktisk tæt på at blive ansat i den virksomhed, hvor jeg have min praktik, men stillingen skulle besættes tidligere end var muligt for mig.

Efter min praktik brugte jeg 2 måneder på at rejse rundt i New Zealand og Australien, samtidig med at jeg skrev min hovedopgave. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg ikke ville tilbage til Danmark og bare finde et job, når jeg var færdig. Men lige hvad min plan var, vidste jeg ikke.

Da jeg kom tilbage efter 5 måneders rejse, med praktik, hovedopgave og uforglemmelige minder, havde jeg kun min sidste eksamen tilbage. Hovedopgaven. Jeg bestod og følte, at jeg stod tilbage som et helt nyt menneske. Jeg følte mig stærkere end nogensinde og jeg var på ingen måder klar til at eventyret skulle slutte.

På IBA var der også et tilbud om at deltage i ”Business Week”. Dette kunne enten gøres på IBA eller nærmest et hvilket som helt andet sted i Europa. Jeg valgte at tage til Paris med en klassekammerat. Det var en projektuge, hvor man blev sat sammen med studerende fra resten af Europa. Jeg vil sige, at det faglige ambitionsniveau ikke var, hvad jeg havde forventet og projektet var ikke som sådan udfordrende. Men det var stadig en virkelig god og spændende uge, for vi lærte selvfølgelig stadig, men vi lærte også om andre studerende. Hvordan det var at være studerende i Paris. Hvordan det var at være studerende i de lande, som nogle af de andre studerende kom fra. Så selvom det ikke var et stort fagligt udbytte jeg kom hjem med, så var det stadig det hele værd. Og det er også det jeg mener med, at IBA giver så mange muligheder. Der er fokus på faglighed, men i den grad også på personlig udvikling. Jeg er vild med at IBA har så mange internationale muligheder og at de støtter op om events, så som Business Week.

Alumni visdom

Et råd jeg gerne selv ville have haft
Jeg er så glad for min tid på IBA og stolt over, hvordan jeg udviklede mig som studerende og menneske.  Så et godt råd, tænker jeg, er noget jeg skulle have gjort bedre – og ja, der er masser jeg godt kunne have gjort bedre – men taget i betragtning, hvor jeg var da jeg startede til hvor jeg endte, så synes jeg faktisk at jeg gjorde det ret godt.

Et råd jeg gerne vil give videre
Sug alt hvad du kan ud af IBA! Ud af dine undervisere, ud af de mange muligheder der er til rådighed.

Kontakt