Erhvervsakademiuddannelse

Entrepreneur og designmanager (E-designer)

Som studerende på denne uddannelse arbejder du med entrepreneurskab og konceptudvikling. Omdrejningspunktet er Design Thinking, hvor du lærer om idé-generering, prototyper, markedsføring, økonomi og kommunikation. Du udvikler løsninger, som kan omsættes til lokale og globale forretningskoncepter, events og services. 

Fakta

  • Studiestart: September 2016. Ansøgningsfrist: 15. marts 2016 / 2. runde: 9. juni 2016. ALT OPTAGET
    Intet vinteroptag
  • Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
  • Varighed: 2 år
  • Økonomi: SU

Klik her for at finde en liste over de bøger, du skal bruge på 1. semester.

Ansøg

Entrepreneur og designmanager (e-designer) er en kreativ 2-årig erhvervsakademiuddannelse, som har fokus på design og business. Hvad enten du vil arbejde i en virksomhed eller være iværksætter er uddannelsen en solid platform for din fremtidige karriere. Du kommer til at arbejde kreativt og innovativt med idé-generering og designprocesser, som du omsætter til prototyper for i sidste ende at omsætte disse til forretningskoncepter.

Du bliver tæt forbundet med erhvervslivet, og vi har bl.a. arbejdet med cases i samarbejde med LEGO, Bilka, Stofa, BestNet, Stof 2000, Imerco og Peter Larsen Kaffe. 

Uddannelsen udbydes kun i Kolding og København.

Hvad er e-design?

Se mere om, hvad du kommer til at arbejde med på e-designuddannelsen.

Hvad lærer du på studiet?

Du får viden om designprocesser og metoder, markedsføring, kommunikationsteori, kultur, trends og designhistorie, innovation, idégenerering, organisation, logistik og økonomi fra idé til færdigt koncept. Du bliver i stand til at kunne identificere og udvikle en idés markedspotentiale og håndtere igangsættelse, evaluering og styring af konceptets udvikling og lancering. 

Du har mulighed for at vælge valgfag fx inden for Brand Management, Produktudvikling eller Room & Retail.

På Entrepreneur og designmanager (e-designer) arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder som f.eks. klasseundervisning, gruppearbejde, forelæsninger, oplæg fra relevante personer, temadage, projektuger osv. Undervisningen er derfor meget varieret, og du vil ikke opleve, at to uger er ens.

Job og karriere

Som e-designer går du på arbejde med din nysgerrighed og dit mod til at tænke ud af boksen. Du skal arbejde kreativt, innovativt og struktureret med designprocesser og metoder. Der er brug for dig på alle arbejdspladser, hvor skal skabes nye og banebrydende løsninger i udvikling af produkter, processer og services. Det kan være inden for Project Management, trend forecasting, grafiske bureauer, events, reklamebureauer, produktionsvirksomheder, offentlige virksomheder (f.eks. din kommune), konsulent, retail, marketingafdelinger mv.

Uddannelsen er også det rette valg, hvis du har en drøm om at blive iværksætter med egen virksomhed.

I 2013 havde 100% af nyuddannede e-designere haft deres første job inden for 12 måneder. Se en forklaring på tallene.

Praktik

Du skal på 12-ugers obligatorisk praktikophold på 4. semester. Her kan du afprøve dine færdigheder og få erfaring med arbejdslivet, så du får allerede som studerende et netværk i branchen. Du bliver tilbudt forskellige kurser og aktiviteter, der skal hjælpe dig til at få en praktikplads. Vi afholder bl.a. karrieredage, hvor du har mulighed for at møde repræsentanter fra en række virksomheder inden for dit fagområde. Desuden afholder vi forskellige workshops for vores studerende.  

Hvis du har din egen virksomhed, kan du også afvikle din praktik der. Vælger du at være praktikant i din egen virksomhed, hjælper vi dig gennem hele processen via et dedikeret team med kompetence inden for jura, forretningsudvikling, marketing, webudvikling, organisation og økonomi. Du kan læse mere på Facebook

Projekt med Bilka

Stemningsvideo fra et projekt, hvor de studerende skal hjælpe Bilka med at få en større kundetilfredshed ved at designe en bedre købsoplevelse i Bilka Kolding. 

Internationale studiemuligheder

Som studerende på entrepreneur og designmanageruddannelsen på IBA får du tilbudt en række forskellige internationale muligheder. Der er mulighed for at læse et semester uden for Danmarks grænser eller at tage praktikken i udlandet. Har du ikke helt mod på et længere udenlandsophold, er der også kortere studieture sammen med dine medstuderende.

Læs mere om dine internationale muligheder.

Varighed

Studiet er normeret til 2 år (120 ECTS point). De første 2 semestre følger du undervisningen på IBA. På 3. semester kan du enten følge vores valgfag eller tage på udveksling. Du skal forvente, at der er 24-30 lektioners undervisning pr. uge og herudover er der projektarbejde, forberedelse, litteratur, virksomhedsbesøg, eksamener mv.  På 4. og sidste semester skal du 12 uger i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet, og efterfølgende skal du skrive dit afsluttende eksamensprojekt. 

Videreuddannelse

Når du har bestået Entrepreneur og designmanageruddannelsen, kan du tage top-up professionsbacheloruddannelsen i Design & Business eller bacheloruddannelsen i E-konceptudvikling. Dernæst kan du blive kandidat i Innovation & Entrepreneurskab.  

Hvis du foretrækker at kombinere job og uddannelse, kan du søge ind på en diplomuddannelse, fx på IBA Erhvervsakademi Kolding. Du skal evt. supplere med visse fag for at blive optaget. Du har også mulighed for at efteruddanne dig på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Undervisere

  • Allan Fledelius
    Allan Fledelius
    Adjunkt. Underviser i international markedsføring, logistik, kommunikation og brand management.
  • Ditte Hoffmann Kærslund
    Ditte Hoffmann Kærslund
    Adjunkt. Underviser i design, kultur og innovation.
  • Marie Louise Nørgård Mäkinen
    Marie Louise Nørgård Mäkinen
    Adjunkt. Underviser i designprocesser og metode.
  • Brian Jørgensen
    Brian Jørgensen
    Undervisningsassistent. Underviser i multimediedesign.
  • Anne Lisbeth Raahøj Hansen
    Anne Lisbeth Raahøj Hansen
    Adjunkt. Underviser i kommunikation, marketing og kultur.
  • Søren Storm Kristensen
    Søren Storm Kristensen
    Adjunkt. Underviser i online kommunikation, markedsføring og research.
  • Morten Jul Petersen
    Morten Jul Petersen
    Lektor. Underviser i visuel kommunikation.

Ansøgning

ALT OPTAGET PÅ DENNE UDDANNELSE.

Uddannelsen Entrepreneur og designmanager (e-designer) har kun sommeroptag.

Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte Jane Damgaard på tlf. 72 11 82 39 eller Betina Sørensen på tlf. 72 11 82 38.

Optagelsesprocedure for E-design før 15. marts kl. 12.00:

  • Motiveret ansøgning indsendes med frist 15. marts.
  • Du modtager på et senere tidspunkt en mail med informationer om optagelsesprøven og deadlines.
  • På dagen for optagelsesprøven modtager du prøven via e-mail.
  • Efter optagelsesprøven bliver du kontaktet og indkaldt til en personlig samtale.
  • Du får svar på om du er optaget på uddannelsen d. 30. juli 2016.

Optagelsesprocedure for E-design efter d. 15. marts kl. 12.00:

  • Ansøgning og motiveret ansøgning sendes inden d. 9. juni kl. 12:00 www.optagelse.dk.
  • Du modtager på et senere tidspunkt en mail med informationer om optagelsesprøven og samtale.
  • På dagen for optagelsesprøven modtager du prøven via e-mail.
  • Efter optagelsesprøven bliver du kontaktet og indkaldt til en personlig samtale.
  • Du får svar på om du er optaget på uddannelsen d. 30. juli 2016.

Ansøgningsprocedure:

Før 15. marts kl. 12:00: Ansøgningen sendes elektronisk via www.optagelse.dk. Du skal bruge optagelsesområdenummer 73650.

Efter 15. marts kl. 12:00: Ansøgningen sendes elektronisk via www.optagelse.dk. Du skal bruge optagelsesområdenummer 73650. HUSK motiveret ansøgning.

Optagelse

Du bliver optaget på baggrund af enten:

Din adgangsgivende gymnasiale eksamen, dvs. hhx, stx, htx, hf eller eux. Det er et krav, at du har engelsk og matematik på C-niveau. Du skal desuden sende en motiveret ansøgning for at blive optaget på denne uddannelse. 

eller:

Dine samlede kvalifikationer, herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse inden for boligmontering eller digitale medier, eller i form af mediegrafikeruddannelsen. Det er et krav, at du har engelsk og matematik på C-niveau.

Du skal i begge tilfælde også sende os en motiveret ansøgning. Læs mere herom nedenfor.

Hvis du ikke umiddelbart opfylder de optagelseskrav, der er gældende for Entrepreneur og designmanager (e-designer), har du mulighed for at få vurderet dine realkompetencer. Det betyder, at vi vurderer, om du har opnået kompetencer på anden vis (ved f.eks. erhvervserfaring og kurser), som kan erstatte de manglende eksamener. 

Download skema til realkompetencevurdering (Word).

Optagelsesprøve

Uanset hvordan du søger ind, skal du bestå en optagelsesprøve for at blive optaget på studiet.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du på et senere tidspunkt en mail med informationer om optagelsesprøven og deadlines.

Udvælgelse

Udvælgelsen sker på baggrund af både de formelle krav til uddannelsen, optagelsesprøven og den individuelle samtale.

Læs mere:

Kontakt

Christian Valentin
"Uddannelsen som E-designer overstiger mine forventninger på alle niveauer. Det har uden tvivl været det hele værd at rejse mellem mit hjem i Aarhus og IBA i Kolding hver dag i to år"
Christian Valentin
E-designer
Læs hvorfor
Louise Schmidt
Jeg ser uddannelsen Entrepreneur og designmanager som en mulighed for at blive projektleder fx i et reklamebureau eller inden for event management.
Louise Schmidt
Studerende på E-designer