Internationale muligheder

Ditte puffede sig selv ud over kanten

Alle studerende på IBA har hvert år mulighed for at deltage i en international uge på flere forskellige partnerskoler rundt om i verden.

En af dem, som har benyttet sig af det i 2016, er Ditte Larsson. Hun læser Financial Controller. 

International uge

IBA har løbende tilbud til alle studerende om at deltage i forskellige internationale uger rundt om på IBAs mange partnerskoler i hele verden.

IBA opfordrer de studerende til at tage ud og deltage i international uge og løse konkrete virksomhedsopgaver sammen med studerende fra andre lande. 

Studerende på IBA kan deltage i flere internationale uger i løbet af deres studier, hvis de kan passe det ind i forhold til eksaminer og afleveringer.

IBA har mulighed for at støtte de studerende økonomisk i forbindelse med opholdet. Selve rejsen skal den studerende dog selv betale. 

Som person betegner Ditte sig selv som en introvert, der lige skal give sig selv et skub for at begynde at tale med folk, hun ikke kender.

Opholdet gav Ditte meget

Ditte rejste i marts til en partnerskole i Zweibrücken, hvor hun i en hel uge løste et projekt for en virksomhed sammen med studerende fra mange andre lande. Bare i Dittes gruppe var de fem forskellige nationaliteter.

- Det gav mig meget – ikke mindst socialt. Jeg havde rigtig godt af at blive puffet ud af min komfort zone, fortæller 26-årige Ditte Larsson.

Ditte er født og opvokset i Hundested på Nordsjælland. Men da hun kom tilbage til Danmark efter at have været professionel fodboldspiller i nogle år, valgte hun at læse Financial Controller på IBA i Kolding.

Jeg ville rejse alene

Ditte fik mulighed for at deltage i en international uge som en del af sit toårs studie som financial controller.

Og det udlandsophold har hun bestemt ikke fortrudt:

- Jeg valgte helt specifikt at rejse alene, da jeg ikke ville risikere at komme til at hænge op af nogen, forklarer Ditte som i Zweibrücken boede sammen med tre medstuderende fra Letland på et vandrehjem.

De tre andre piger kendte hinanden på forhånd, så Ditte måtte lige tage sig ekstra sammen, da hun flyttede ind. Men letterne tog rigtig godt imod hende og i løbet af ugen udviklede Ditte flere varige venskaber. 

Da IBA i oktober holdt "international study & internship abroad day" fortalte Ditte de studerende på 1. semester om sine erfaringer med den internationale uge.

Ditte spillede fodbold

Før Ditte begyndte at læse sin videregående uddannelse som Financial Controller, havde hun i nogle år spillet professionel fodbold. I forbindelse med sporten boede hun blandt andet i Frankfurt, så hun taler flydende tysk.

Men på den internationale uge i Zweibrücken var fællessproget engelsk. 

Ditte Larsson betalte selv rejsen til ”International Week” men fik via IBA tilskud til selve opholdet. 

Læs mere om uddannelsen som Financial Controller

Læs mere om de internationale muligheder på IBA

Kontakt

Lasse Ljungkvist
IBA er gode til at hjælpe deres studerende ud i verden. Både på kortere ophold - men også, hvis du vil læse et helt semester eller i praktik i udlandet.
Lasse Ljungkvist
Studerende på markedsføringsøkonom
På vej til London for at læse sit 3. semester
Læs hele historien om Lasse