Professionsbachelor

Webudvikling

På professionsbacheloruddannelsen Webudvikling får du en dybdegående forståelse af multimedieproduktion, og du lærer at håndtere og styre webprojekter på et avanceret niveau.

Du får øgede kompetencer inden for områder som programmering, webkommunikation, digital æstetik og interface design.

Inden du begynder på uddannelsen skal du vælge, om du vil specialisere dig inden for Backend udvikling eller Formidling og design.

Alt efter hvilken retning, du vælger at specialisere dig inden for, kan du som færdiguddannet webudvikler typisk finde arbejde i it-branchen, bl.a. i udviklingsafdelinger i virksomheder, webbureauer eller i softwarefirmaer. Du har også mulighed for at vælge en karriere som selvstændig konsulent.

Fakta

  • Studiestart: September 2017. Ansøgningsfrist: 5. juli 2017.
    Intet vinteroptag
  • Adgangskrav: Afsluttet Multimediedesigner eller Datamatiker
  • Varighed: 1,5 år
  • Økonomi: SU

Klik her for at finde en liste over de bøger, du skal bruge på 1. semester.

Ansøg
Mette Reinholt Mortensen
Vi klapper i hænderne over, at de studerende får en kombineret viden om både back-end og front-end, når de uddanner sig som webudviklere på IBA. Vi har hårdt brug for de nyuddannede! Manglen på kvalificeret arbejdskraft er det eneste, der begrænser vores vækst her i Hesehus.
Direktør, leverance og udvikling
E-handelshuset, Hesehus

Webudvikling er en 1,5-årig professionsbacheloruddannelse, der består af en obligatorisk del, en valgfri specialiseringsretning, en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.

Bemærk at undervisningen foregår på engelsk.

It-branchen mangler webudviklere

Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i it-branchen, fortæller flere danske virksomheder. Derfor er der er rift om de dygtige medarbejdere med kvalifikationerne i orden.

Næsten hver femte danske e-handelsvirksomhed har opgivet at hyre nye medarbejdere, fordi kvalifikationerne mangler.

”Der er længe blevet råbt vagt i gevær, fordi vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Når hver femte virksomhed (19 %) allerede nu ikke kan finde de rette medarbejdere, som behersker både det kommercielle og it-faglige, er problemet såvel markant som aktuelt. Det er bekymrende”, siger adm. direktør i Foreningen for Dansk Internethandel, Niels Ralund.

Fx fortæller virksomheden Vaimo, der leverer Magento ecommerce løsninger, at de pt. har over 50 ledige stillinger på internationalt plan. Hos e-handelshuset Hesehus har de også ofte ledige stillinger.

Med andre ord er du så godt som sikret et job i it-branchen, hvis du har kvalifikationerne i orden. Med en professionsbacheloruddannelse i Webudvikling får du de nødvendige kompetencer og du bliver godt rustet til en karriere i branchen.

(Kilder: Foreningen for Dansk Internethandel, Vaimo og Hesehus)

Hvad lærer du på studiet?

På den obligatoriske del af uddannelsen lærer du at arbejde med udvikling af hjemmesider, avancerede webapplikationer og lærer at modellere en database til brug for en webapplikation.

Du får kompetencer til at arbejde på tværs af platforme, medier og applikationer og til at fungere som webspecialist ved design og konstruktion af webapplikationer, webarkitektur og internetkommunikation.

På professionsbacheloruddannelsen i webudvikling på IBA Erhvervsakademi Kolding arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder som f.eks. klasseundervisning, gruppearbejde, forelæsninger, oplæg fra relevante personer, temadage, projektuger osv. Undervisningen er derfor meget varieret og du vil ikke opleve, at to uger er ens.

Retninger

Læs om de to retninger, som du skal vælge imellem, når du begynder på din uddannelse.

Formidling og design

Brænder du for at formidle og designe information til internettet? Eller ønsker du at arbejde bredt med internet teknologier uden at bevæge dig ned i motorrummet, så kan denne retning være noget for dig.

Uddannelsen centreres i spændingsfeltet mellem internetteknologier og kommunikation og design. Du kommer til at arbejde med designprocesser og projektledelse i samspil med CMS og E-commerce udviklingsplatforme. Du vil blive introduceret til Internet of things og de udfordringer, som en verden fyldt med nye internetforbundne enheder giver - set i et designmæssigt perspektiv.

Denne retning kan være noget for dig, hvis du ønsker en direkte erhvervskompetence efter din uddannelse. Den er også et godt udgangspunkt for at læse videre, fx på cand.it. i webkommunikation.

Backend udvikling

Har du en nørd gemt i maven? Elsker du at arbejde med de nyeste webteknologier og gå i dybden med teknisk komplekse løsninger? Og vil du samtidig gerne være med i front på det teknologiske felt, når Internet of things modnes? Så kan denne retning være noget for dig.

På denne retning kommer du helt ind til kernen af de mest grundlæggende principper for webudvikling - i de sidste nye teknologier. Vi går i dybden med de teknologier, der muliggør applikationsudvikling på et fagligt højt niveau. Du får også et indblik i de trends, der bevæger sig inden for webbaseret udvikling.

Du lærer, hvordan du bruger data fra andre kilder og sikrer dine egne installationer imod de trusler, der følger med, når forretningsgange digitaliseres og lægges online.

Denne retning er et godt startpunkt for dig, der ønsker direkte og tidssvarende erhvervskompetence efter din uddannelse. Du har også mulighed for at læse videre på fx cand.it i webarkitektur eller lignende.

Derfor har de valgt at læse webudvikling

Job og karriere

Som bachelor i webudvikling, har du en større vifte af karrieremuligheder i forhold til multimediekandidater og datamatikere. Du får en mere dybdegående forståelse af multimedieproduktion, hvor du kan håndtere og styre webprojekter.

Du kan f.eks. blive ansat på webbureauer eller i udviklingsafdelinger både i det offentlige og det private erhvervsliv, hvor du kan bestride stillinger såsom webudvikler, forskellige typer af softwareudvikler, webmaster eller webkonsulent. Når du har opbygget noget erfaring, vil du også kunne blive it-arkitekt, eller måske få din egen konsulentvirksomhed.

I 2013 havde 100% af nyuddannede i Webudvikling haft deres første job inden for 12 måneder. Se en forklaring på tallene her.

Praktik

På professionsbacheloruddannelsen Webudvikling er der 12 ugers obligatorisk praktik på 3. semester. Du bliver tilbudt forskellige kurser og aktiviteter, der skal hjælpe dig til at få en praktikplads. Vi afholder bl.a. karrieredage, hvor du har mulighed for at møde repræsentanter fra en række virksomheder fra inden for dit fagområde. Desuden kan du deltage i forskellige workshops.

Internationale studiemuligheder

Som studerende på professionsbacheloruddannelsen i webudvikling på IBA får du tilbudt en række forskellige internationale muligheder. Der er mulighed for at læse et semester i udlandet eller vælge at tage praktikken i udlandet. Har du ikke helt mod på et udlandsophold på 3 måneder, er der også studieture på ca. 1 uges varighed sammen med dine medstuderende.

Endelig er der mulighed for at komme til en af vores partnerskoler og deltage i deres International Business Week. Der vil du blive stillet en faglig relevant opgave, som skal løses i grupper, der er sammensat på tværs af forskellige nationaliteter og uddannelsesinstitutioner.

Læs mere om dine internationale muligheder.

Varighed

Studiet er normeret til 1,5 år (90 ECTS point). De første 2 semestre skal du følge undervisningen på IBA. Du skal forvente, at der er 16-20 lektioners undervisning pr. uge. På 3. og sidste semester skal du 12 uger i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet, og efterfølgende skal du skrive dit afsluttende eksamensprojekt. 

Se uddannelsens opbygning (PDF)

Videreuddannelse

Når du er færdig med din professionsbacheloruddannelse i webudvikling kan du læse videre på en række forskellige kandidatuddannelser både i Danmark og udlandet. 

Undervisere

  • Malene Patsche Kjeldsen
    Malene Patsche Kjeldsen
    Adjunkt. Underviser i interaktionsudvikling.
  • Morten Jul Petersen
    Morten Jul Petersen
    Lektor. Underviser i visuel kommunikation.
  • Per Toft
    Per Toft
    Adjunkt. Underviser i webudvikling.

Ansøgning og optagelse

Multimediedesign- og datamatikerkandidater har direkte adgang til professionsbacheloruddannelsen i webudvikling.

Download ansøgningsskemaet (Word) og send det til optag@iba.dk.

Ansøgningsfristen til sommeroptag er 5. juli 2017.

Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte Betina Sørensen på tlf. 72 11 82 38.

Læs mere:

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder for optagelse. Underviser i markedsføring.
  • Michael Jørgensen
    Michael Jørgensen
    Uddannelseschef. Underviser i interaktion og programmering.
Theis Corfixen
"Det er unikt, hvordan IBA har sammensat uddannelsen som webudvikler. Dem, der har designet uddannelsen, har forstået, hvordan medarbejderne kommer til at arbejde hos os i erhvervslivet efterfølgende."
Technical Manager i Vaimo
Vaimo er en ung international virksomhed, som udvikler løsninger til E-handel
Daniel Mautone
Jeg vil rigtig gerne være selvstændig og starte min egen virksomhed, så jeg kan prøve tingene af. På uddannelsen lærer jeg at lave webapplikationer og apps og leger med alt det, jeg lærer. Det ser jeg ikke som et arbejde – det er at lege.
Studerende på Webudvikling