Virksomhedsudvikling

Giv dine medarbejdere og ledere kompetencegivende efteruddannelse, og opnå bedre trivsel, produktivitet og bundlinje.

IBA Erhvervsakademi Kolding tilbyder skræddersyede uddannelsesforløb for hele virksomheden eller den enkelte medarbejder, der tilrettelægges, så det passer bedst muligt ind i jeres hverdag.

Fakta

  • Kompetencegivende uddannelser
  • Skræddersyede uddannelsesforløb
  • Virksomhedsforløb foregår dér, hvor det er bedst for virksomheden
  • Grundig afdækning af virksomhedens behov og formål

Vi tilbyder:

  • Videreuddannelse på akademi-, diplom eller masterniveau, der kan tages på dag- eller aftenhold ved siden af jobbet.
  • Fleksibelt fjernstudie via e-learning eller blended learning på udvalgte uddannelser.
  • Realkompetencevurdering, der kan give medarbejderne mulighed for at få anerkendt kompetencer og få papir på disse.
  • Kompetente undervisere med mange års erfaring fra erhvervslivet.

Fleksible uddannelsesforløb

Vores deltidsuddannelser kan følges på enten aftenhold eller daghold, og der kan desuden udvikles skræddersyede forløb for den enkelte virksomhed.

Virksomhedsforløb foregår dér, hvor det er bedst for virksomheden og dens ansatte. Det kan være i virksomheden, hos IBA Erhvervsakademi Kolding eller Cphbusiness, virtuelt eller et helt femte sted.

Igennem et specielt tilrettelagt virksomhedsforløb opnår virksomheden desuden en fælles referenceramme for de involverede deltagere, der således kan sparre med hinanden under forløbet og ikke mindst være hinandens hjælpere, når de nye værktøjer skal implementeres i dagligdagen.

Kompetent rådgivning

IBA Erhvervsakademi Kolding tager altid afsæt i en grundig afdækning af virksomhedens behov og formål med forløbet. I tæt dialog udvikler vi resultatskabende uddannelsesforløb for såvel medarbejdere som ledere på alle niveauer.

Vi finder i fællesskab en løsning, der skaber værdi for såvel virksomheden, som for den enkelte deltager og dermed sikrer, at I får fuldt udbytte af jeres investering og indsats.

Kom i gang allerede nu

Indtast dine kontaktoplysning, så bliver du kontaktet af en konsulent, der kan hjælpe og vejlede dig i forhold til dine ønsker og behov. Indtast dit telefonnummer i kommentarfeltet, hvis du ønsker at blive kontaktet pr. telefon i stedet for mail.

Kontakt