Strategisk salg

Skab salg og værdi med en klar strategi.

På denne uddannelse lærer du at planlægge og gennemføre salg på både B2B og B2C markedet. Du får overblik over hele salgsprocessen og du får indsigt i, hvordan du med udgangspunkt i dine kunders indkøbsstrategi bliver i stand til at skabe værdi for dine kunder.

Du lærer at varetage alle salgets strategiske og praktiske opgaver, så du både kan planlægge realistiske mål, samt gennemføre salg vha. en effektiv udvikling af kunderelationer - både i Danmark og i udlandet.

  • Daghold
  • Aftenhold
DKK 9.800
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 6 dage

Der er undervisning 9.00-16:00 tirsdag ­i uge 40-46, herefter eksamen. 

Eksamensdato aftales senest ved studiestart.

Tilmeld
DKK 4.400
Eksamen: Mundtlig
Omfang: 10 ECTS
Varighed: 14 undervisnings-aftener: Torsdage kl. 18:00 - 21:30

Eksamensdato aftales senest ved studiestart.

Litteraturudgift: Ca. 500-800 kr.

Tilmeldingsfrist: 29.1.2018

Tilmeld

Du lærer om:

  • Key account management
  • Relations- og projektsalg
  • Customer relationship management (CRM)
  • Eksportsalg via agenter og forhandlere (kun daghold)
  • Salgsstrategi og –planlægning
  • Motivation og coaching
  • Salg igennem netværk og sociale medier
Casper Middelbo
- Uddannelsen har givet mig bedre karrieremuligheder. I dag er jeg rådgiver, men på sigt vil jeg gerne være leder. Min nye viden kan hjælpe mig med at nå mine karrieremål.
Casper Middelbo
Privatrådgiver, Sydbank

Værdi for virksomheden

  • Du bliver skrap til at tænke strategisk og skabe bedre salgsresultater
  • Du bliver i stand til at identificere og håndtere forskellige typer salg tilpasset den enkelte kunde

Målgruppe

Uddannelsen i salgsstrategi er for dig, der ønsker at få styrket dine salgsteknikker og opdateret dine daglige værktøjer.

Tag en hel akademiuddannelse (AU)

Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.

Læs mere om akademiuddannelsen i International handel og markedsføring

Niveau

Faget er en del af Akademiuddannelsen i International handel og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.

Du kan med stor fordel vælge et Indledende kursus før eller sideløbende med at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen. Er det længe siden du sidst har lavet projektarbejde, så er det en rigtig god investering med et Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning. Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.

Økonomi & Tilskud

Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.

Vidste du fx, at langt de fleste der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?

Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Læs om økonomi og tilskud til din efteruddannelse

Optagelseskrav

Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.

Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere, der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.

Realkompetencevurdering

Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.

Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.

Læs om realkompetencevurdering

Ansøgningsfrist

Daghold:
2 uger inden studiestart.

Aftenhold:
Tilmeldingsfristen fremgår af de enkelte hold

Hvis der er ledige pladser optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.

Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.

Afmeldingsbetingelser

Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart faktureres det fulde beløb.

Ved dokumenteret sygdom,­ afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter ­kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.

Undervisere

  • Jens Lassen
    Jens Lassen
    Indehaver af Ekspansion. Underviser i strategisk salg, eksportsalg, branche- og konkurrentanalyse.
  • Niels L. Andersen
    Niels L. Andersen
    Underviser i afsætningsstrategi og markeds- og kulturanalyser.
  • Mette Nymark
    Mette Nymark
    Indehaver af Nymark & Co. Underviser i salg, ledelse, kundeanalyse og forretningskoncepter.

Kontakt

  • Charlotte Bøgel Hald
    Charlotte Bøgel Hald
    Uddannelseskoordinator. Akademiuddannelser daghold
  • Gitte Valentin Sørensen
    Gitte Valentin Sørensen
    Uddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelser
  • Jane Boysen Damgaard
    Jane Boysen Damgaard
    Uddannelseskoordinator / projektleder. Akademiuddannelser aftenhold
Sriram Panchadharam
- Uddannelsen har givet mig inspiration til at prøve nye metoder i mit daglige arbejde.
Sriram Panchadharam
X-Ray Sales Engineer/Product Specialist hos TOSHSCAN Danmark